Den fælles retning er sat. Regionerne, Medicoindustrien og GS1 Denmark har i en hensigtserklæring besluttet at arbejde for en standardiseret udveksling af produktdata for medicinsk udstyr via GDSN.
For producenter, importører, distributører og regioner betyder det, at produktdata i stigende grad bliver en afgørende del af samarbejdet. Virksomheder, der kommer tidligt i gang, kan opnå højere datakvalitet, færre manuelle processer og en mere effektiv udveksling af produktdata med deres samhandelspartnere.
På dette fælles webinar med Danske Regioner og Medicoindustrien får du overblik over den fælles datamodel, de er blevet enige om, indsigt i den ønskede retning for branchen og konkrete råd til, hvordan du forbereder dine produktdata.
Det får du ud af at deltage
Introduktion til den fælles datamodel og baggrunden for den
Indblik i gevinsterne for producenter og regioner
Forståelse for, hvordan GDSN fungerer i praksis
Konkrete råd til, hvordan du kommer i gang med arbejdet
Webinaret er for dig...
...der arbejder med produktdata, master data, indkøb, logistik, supply chain eller digitalisering i en producent-, importør-, distributions- eller regional organisation.
Rådgivning til sundhedssektoren om, hvordan stregkoder og UDI styrker patientsikkerheden.
