DPP webinar_Optaget version til website_2025

Jeg vil kaste mig ud i det, fordi I har jo tilmeldt jer det her lille hyggelige webinar for at få en introduktion til de her digitale produktpasser, som der bliver talt mere og mere om Og så vil jeg jo forsøge at ville en sløjfe på det ved at vise og fortælle hvordan de her GS1 standarder, som jeg arbejder med og har gjort længe, gør verden lidt nemmere at navigere i Også når det gælder EU-lovgivning, som f.eks. den der bringer de her digitale produktpasser Så lad os kaste os ud i det Først og fremmest, hvem er Mads? Jamen, hvem er jeg? Jamen, jeg hedder Mads Kipsgaard Jeg er seniorspecialist på vores standarder og så på bæredygtighed og bæredygtig udvikling Så mit mål med i dag, det er at I går herfra med nogenlunde de her informationer I skal have lidt af baggrunden for, hvorfor det er at GS1 går rundt og prædikerer omkring en omstilling til todimensionelle stregkoder, som det jo så teknisk er Vi taler om, så hvorfor er det det her, det sker, hvorfor er det at industrien gør det? Så kommer vi til at snakke om, det er lavet lidt træls, men nemlig nogle af de her globale, regionale, nationale kattepiner, som vi jo alle sammen befinder os i Vi er alle sammen i den samme båd, når det gælder vores klima- og miljøkriser Så kommer vi til at kigge lidt ind i, hvordan man kan bruge GS1 til at danne sine produktpasser til at facilitere dem Og så til sidst forsøger vi også lige at runde, hvorfor det nok er en meget god idé egentligt Sparegrisen har måske lidt røbet noget der, men der kommer også lidt tal på Så lad os kaste os ud i det Vi er en neutral og not for profit organisation Vi er en medlemsorganisation Vi er en standardiseringsorganisation, der laver standarder inden for supply chain Vi er en global, federation teknisk set Vi er anerkendt som en FN NGO, og vi ligger i 116 lande Det vil sige, at GS1 Danmark er blot et nationalt kontor ud af 116 Verdensplan, der har vi på den anden side 2 millioner virksomhedsmedlemmer i Lille Danmark Der har vi omkring 12.500 medlemmer, som jo bliver medlemmer af deres lokale GS1-kontor For at få adgang til vores standarder, for at få adgang til rådgivning på dem Og for at få adgang til nogle af de services, som vi så bygger til industrien Vi er i Danmark klart stærkest repræsenteret i alt, der hedder dagligvarer Almindelig ordinær detailhandel Og så over i sygesektoren, alt der hedder healthcare Lige fra receptpligtige mediciner til infrastrukturen på de nye superhospitaler Der kan guide ting rundt og finde ud af, hvor hjertestarteren er Hvor er det hele sengelindede, bliver det vasket i nogle i cyklus osv. osv. Men på verdensplan, så er vi altså i, og nu har jeg lyst til at sige omkring 26 forskellige sektorer Det betyder ikke, at vi er i 26 sektorer aktivitetsmæssigt i alle lande Der vil være lande, som har fokus på nogle ting, og lande der har fokus på noget andet Men vores standarder er bredt applikerbare i alle de her forskellige sektorer Og derfor er det også relevant i forbindelse med sådan en lovgivning, der rammer rigtig bredt Nå, det vi laver i Gæstet, det er at vi udvikler og vi udbreder og vi varetager det her System af standarder, et globalt system af standarder Det gør vi sammen med vores medlemmer, og det gør vi for vores medlemmer Vores standarder er et stort kardotek af værktøjer, som vi plejer at europacere i tre forskellige kategorier Vi har vores Identify standarder, og det er hvordan man identificerer ting Det kunne være tallene nede under en stregekode på en liter mælk Det kunne være det tracking trace nummer, som PostNord sender til jer, når I har købt noget på nettet, det er også gidsigt Så kunne det være det GLN-nummer, som I bruger til at fakturere over for kunder og måske over for det offentlige med Så har vi vores Capture standarder i midten, det er de standarder i vores verden, som omhandler datafangst Data capture på engelsk, og det er typisk stregkoder og andre databærer, og det kan også være RFID-tags Så hvilke databærer eller stregkoder, som fungerer i systemet Og så nederst har vi vores mere avancerede datadelingsstandarder, Share, som handler om, hvordan man opfanger, strukturerer og deler standardiserede data Omkring produkter, hæmmelser og alt muligt andet, transaktioner Det skal vi ikke snakke så meget om, men det er selvfølgelig også en del af noget, når det bliver lidt mere komplekst Så det er det, vi er, det er dem, vi er, det er det her, vi laver Det er jeg også lovet jer, det er, at vi lige skulle vende, hvorfor det er, hvordan det er, at GS1 agerer i det, som vi kalder en global transformation Fordi GS1 Danmark er en del af det globale GS1, og eftersom vi er det, så er vi med i denne her globale strategi om at transitere detailhandlen fra endimensionelle stregkoder til to-dimensionelle stregkoder Og det har vi en ambition om, at alle supermarkeder i verden skal være i stand til ved udgangen af 2027 At kunne scanne og processere informationerne fra en GS1 standardiseret 2D-stregkoder Det bliver rigtig relevant lige om lidt, når vi begynder at snakke digitale produktpas, det lover jeg Men det er også bare for at sige, at det her er en udvikling, hvor vi bevæger os i retningen af det, som i fremtiden vil blive et digitale produktpas Af alle mulige andre årsager end blot det De her stregkoder er de samme, uanset om man vælger at gå i gang med det her på grund af ønsker om at reducere sit madspil, optimere sin supply chains hastighed generelt Eller om man er ude i noget fødevare-sikkerhed eller kopisikring eller et eller andet Det er den samme løsning, vi taler om, når vi også snakker digitale produktpas Heldigvis, for det betyder, at der er alle mulige gode grunde til at informere sig om det her Udviklingen på stregkodområdet her drejer sig om, at vi kommer fra en fortid ud til venstre Hvor alle produkter blot havde en stregkode, det var typisk en ERN13-stregkode Det var den, der gjorde den, der kunne sige, at vi bippede i supermarkedet, hente den pris ud, og så er vi ligesom videre i den Der hvor vi er i dag, det er, at der er opstået en hel masse behov, som der ikke var i gamle dage Der er opstået en masse behov, noget kommer fra lovgivning, noget kommer fra forretningsoptimering, noget kommer fra markedsføring Og de her behov kan i dag ikke rigtig dækkes af én stregkode Derfor har vi flere og flere produkter, som har et hav af forskellige stregkode og databærer på sig Alle sammen med mere eller mindre ét formål Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, for det første bruger vi en masse emballageplads på at få plads til dem For det andet, så kan det ødelægge nogle systemer, fordi der er nogle systemer, der er lidt sårbare over for Hvis man forsøger at tvinge en stregkode igennem et scanningssystem, som lægger meningen, at den skal scanne Så nogle gange fejler de simpelthen Der er supermarkedskassesystemer, der simpelthen bryder sammen, fordi de scanner en Facebook-konkurrence-QR-kode på en vare, som man lige har sat på, fordi man synes, det var sjovt Og det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt for alle involverede Så det vi er på vej over i, jamen vi er sådan set i gang med den her overgang Overgangen handler om, at vi nok kommer til i en periode på nogle år at se både den gamle dags ERN 13-stregkode og så de her nye GS1 standardiserede 2D-stregkoder side by side Indtil alle i detaljhandlen, alle der skal kunne scanne dem, har gået over til at kunne scanne 2D-stregkoder Fordi så i fremtiden, så behøver vi kun én 2D-stregkode, én 2D-stregkode standardiseret efter globale standarder Og så kan den løse alle de behov, der gør, at vi har et hav af forskellige databager i dag Det her det findes sådan set i forvejen, det er bare et spørgsmål om, at vi ikke er klar Industrien er simpelthen ikke klar til at give håndslag med handelen om, at nu laver vi den her overgang Det tager noget tid, når man snakker globale industrier Så det er det, som det handler om Men hvad er det så GS1 og vores stregkoder egentlig har at gøre med den her grønne omstilling Fordi GS1 og vores stregkoder er jo traditionelt set noget, der får varerne til at flyde igennem en værdikæde Det er noget, der siger bip nede i kassen, så man kan putte det til et indkøbsnet og komme hjem Og lave burger og få fredag aften osv. Det er jo super fint alt sammen Hvad har det med den grønne omstilling at gøre? Og det er jo heldigt, at der så sidder sådan en bæredyggelsesnørd som mig Som kan tale lidt ind i det, fordi det er noget, jeg går meget op i Og det er noget, jeg har været meget privilegeret i at kunne dreje mit arbejde i retningen af Men inden jeg ligesom løfter sløret på den Så det kommer vi lige tilbage til, fordi der er vi altså nødt til lige at have en samtidspunkt Hvorfor det er, vi er hvor vi er, hvorfor det er det her det sker Der vil være nogen, der ikke måske forstår helt præcis, hvorfor den her lovgivning kommer Hvorfor de digitale produktpas bliver til et lovkrav Så lad os lige dykke ned i, hvor det er, vi er og hvor vi er på vej hen Og hvorfor det er, at det her det kommer til at ske Og hvorfor det her det er blevet stemt igennem på EU-kommissionsliver For vi er nødt til at tale også om noget ubehageligt Fordi vi er nødt til lige at få nogle rigtig trælse tal på bordet 80% af vores globale biodiversitetstab, som er måske en større krise faktisk end klimakrisen Og 45% af de globale CO2-ekvivalent udledninger, de er drevet af, groft sagt, én ting Og det er vores råstofudledning, vores materialeforbrug, vores råmaterialeforbrug Og det er jo det, det hele handler om, fordi når vi snakker digitale produktpas, så er det jo noget, der bliver drevet af en agenda om at omstille Europa Det er en europæisk lovgivning, men omstille Europa til en cirkulær økonomi, hvor vi passer på vores materialer og genanvender dem Vi skal genbruge produkter flere gange, og når det så ikke kan genbruges længere, så skal vi til at genanvende de materialer, så vi sørger for, at de ikke bare bliver tabt Vi skal holde op med at brænde ting af, vi skal holde op med at grave sengene i deponi, vi skal sørge for, at alle de materialer, som vi har udvundet af vores klode, bliver anvendt så mange gange som overhovedet muligt For vi har ikke råd til, at det her fortsætter Så, hvad gør vi så ved det? Der er jo så heldigvis noget, der hedder European Green Deal Og European Green Deal er jo noget, der blev skabt af tidligere EU-kommissioner, nu har vi fået en ny Men det her er jo stadigvæk bindende aftaler, så uanset om den nye kommission har et andet fokus, så er der nogle målsætninger, som vi har forpligtet os selv overfor hinanden på, at vi skal komme i mål med Og den store element i råd med her, i forhold til The Green Deal, det er, at vi i Europa indenfor EU skal være klimaneutrale per 2050 Hvordan fanden bliver vi der? Fordi de tal vi så lige før, det her klimaneutralitet er jo ikke nødvendigvis det samme som biodiversitet, der er en korrelation mellem dem, men hvis vi nu kun snakker klima og vores CO2-neutralitet Jamen så bliver vi jo nødt til at se i øjnene, ligegyldigt hvor mange vindmøller vi bygger, lige hvor mange solcelleranlæg og vandkraftværker i Norge og alt muligt andet jazz, hvad man nu end kan finde på Hvor mange varmepumper vi alle sammen får installeret Så udgør vores energiforbrug, altså kun i gåse øjne, kun 55% af vores totale CO2-udledninger, fordi de 45 kommer som sagt for vores materialeforbrug og for vores råstofudledning Så ligegyldigt om vi får lavet en total grøn energiomstilling, hvor alting er renewable energy, så kommer vi ikke imod Og så det er rigtig godt, at der er et fokus på det, men de er også nødt til at have et fokus på, hvad vi gør med vores materialer og hvordan vi bruger dem Og det er det, som det her handler om Så kunne man så have lyst til at spørge om, og vi kommer ikke helt ud af kuldkætteren endnu, vi skal lige lidt længere ned for lige at komme op igen Det er det der med sådan et godt narrativ, der skal man lige bygge lidt op, og så skal man lidt ned, og så skal man så op igen Alle der har lejet med tanken om at skrive en bog, har nok set på nogle af de der modeller Men hvordan går den cirkulære omstilling, hvordan går den i Danmark? Der bliver heldigvis lavet sådan noget som The Circularity Gap Report Og det er et stort internationalt stykke arbejde, som laver, det er starttemperaturen på cirkulære omstilling i rigtig, rigtig mange lande på globalt niveau Og der er også en fra Danmark, så det er jo herligt, så vi kan sådan set se det Der er nogen, der har kloget sig på det og kommet frem til nogle tal Og den cirkulære omstilling i Danmark går så godt, skorstræd så skidt, at cirka 4% af vores samfundsøkonomiske forbrug af materialer bliver genanvendt Det vil sige, at vores circularity gap, det vil sige det mellemrum, der gør, at vi ikke er fuldt cirkulære, er på 96% Det lyder som meget, og det er også meget Fordi hvis vi kigger på et verdens gennemsnit, et globalt gennemsnit, så ligger det på 7,2% Så den her fortælling om, at Danmark i alle hensigner er forrest på den grønne agenda, det er så ikke sådan helt rigtigt Så vi har altså et stort gap i forhold til at blive klimaneutrale, vi har et stort gap i forhold til at blive cirkulære, og vi har faktisk også et ret stort gap i forhold til bare at nå et globalt gennemsnit Så hvad kan vi gøre ved det, og hvordan kan vi så komme derhen? Der har man også været inde og kigge på, at hvis vi kan nedbringe vores materiale og CO2-foderaftryk i fem forskellige områder Der er cirkulær byggeri, der er vores generelle livsstilsforbrug, der er transport, fødevaresystemer og så vores produktion Hvis vi kan nedbringe vores materiale og CO2-foderaftryk ikke engang 100%, men kun 19, 9, 7, 6 og 1%, så kan vi komme rigtig langt, hvis vi kan ramme de her forskellige områder Den kyndige seer, som måske også har lavet lidt hjemmearbejde, kan jo genkende, at mange af de her områder er jo også noget af det, som bliver berørt af digitale produktpas For hvis vi kan lave den her reduktion hen over en årrække, så vil det bringe vores samlede samfundsøkonomiske genanvendelse Vores totale procent fra 4% op til 7,6% Det vil sige over verdens gennemsnittet Så det er egentlig det her, der er Danmarks bundende opgave, at hvis vi skal supportere den her agenda, så bliver vi nødt til at hæve det her Og hvordan fanden gør vi det? Det er rigtig svært at genbruge, det er rigtig svært at genanvende produkter og fabrikationer osv. osv. Hvis vi ikke ved, hvad der er i dem, hvis vi ikke ved, hvordan de er blevet til, hvis vi ikke ved, hvilke materialer der er i, hvis vi ikke ved, om noget er giftigt Hvis vi ikke ved, om noget er ultraforarbejdet til en grad, hvor vi ikke kan genanvende det Så alle de her informationer skal jo på en eller anden måde blive delt, og det skal deles igennem hele værdikæden Så det er jo noget af det, som giver sig i Danmark. Husk at lov har en strategi omkring Vi har en strategi omkring, hvordan vi kan hjælpe grønne data med at komme i spil Hvordan vi kan gøre det nemmere at dele informationer og den data og grønne informationer, der skal til for at opnå sekularitet Og det har vi så også en strategi specifik for det digitale produktpas Fordi for mange industrier, der vil det digitale produktpas, jeg kommer til at sige det mange gange Det digitale produktpas kommer til at være den primære kommunikationsvej i forhold til, hvad man putter i sine produkter Hvordan de er blevet til, hvad skal der ske med dem, når de ikke længere fungerer Kan de repareres, kan de genanvendes, kan de brydes ned, osv. osv. Det er sådan set humlen i de digitale produktpas Så nu skal vi snakke om EU's digitale produktpas Og de kommer jo først og fremmest i forbindelse med en ramme-lovgivning Som blev journaliseret i de officielle EU-journaler i sommer Og i sommer går der jo så 18 måneder, og så træder det i kraft Så vi har stadigvæk lidt tid at løbe på Vi har da også tid, før lovgivningen for alvor begynder at træde i kraft Men så skulle vi jo så også gerne begynde at se den Men hvad er et digitalt produktpas? Nu har jeg snakket lidt rundt om den her danser, lidt rundt om den varme-grød Jeg har sagt lidt om, hvad det er i hensigten med dem osv. osv. Men kort og godt, så er et digitalt produktpas det et sæt digitale data Specifikt med det formål at gøre et for et bestemt produkt At gøre målrettet af al relevant information igennem hele produktets livscyklus Og det skal jo både gøres for at bidrage til at vi får en mere bæredygtig produktion af produkter Men også at i, mig og alle andre forbrugere, får en mere bæredygtig forbrugsmønster Så det skal hjælpe os til at træffe valg, når vi går ud og skal købe noget For at det her skal virke, fordi det her er noget, der bliver rullet ud over hele EU Og det er også noget, der bliver rullet ud over resten af verden Fordi skal man sende et produkt ind på det europæiske marked, så kommer det også til at skulle leve op til de samme krav Hvad kan man godt forestille sig, at hvis du har, nu siger jeg bare et tal, 200.000 virksomheder, der skal lave digitale produktpas Hvis du ikke sætter nogle regler for, hvordan de må gøre det, så kan de jo hurtigt komme til at gøre det på 200.000 forskellige måder Hvilket gør det relativt svært at sammenligne Så falder hele fidusen lidt væk Med at så kan jeg som forbruger jo ikke stå og sammenligne to lignende produkter og så rent faktisk få noget ud af det Så heldigvis er der nogle tekniske krav De her krav er stillet i lovgivningen De er taget direkte fra EcoDesign forordningen Og de kan sådan set lidt oversættes i vores sprog, i vores verden Til at identifikationen inde i et digitalt produktpas, det skal være i overensstemmelse med ISO standarden 15459 Som GS1 blandt andet er en del af, så GS1-ID-nøglerne kommer til at være en gyldig, unik produktidentifikation Så det er jo dejligt Derudover så kommer passende de her digitale produktpasser til at skulle være på enten produkt, badge eller det der bliver kaldt instansniveau Det vil sige unik itemniveau, hvor denne her skjorte måske har et andet digitalt produktpas end en skjorte fuldstændig manet til, som en af jer sidder med Det skal jo selvfølgelig også siges, det hæver kompleksiteten markant De fleste industrier og de fleste sektorer, som bliver berørt af det her, som jeg kender til, vil sandsynligvis være på badge niveau Det vil sige, at et digitalt produktpas vil følge denne her skjortes badge, og der vil de alle sammen være ens Men de kan så være forskellige fra den badge af den samme skjorte, der bliver lavet i sidste måde Og det vil sige, at der stadigvæk er også noget kompleksitet i det Produktpasset skal være tilgængeligt gennem en stregkode eller anden databærer på produktet i hele dets levetid Det vil sige, at der skal sidde en eller anden form for datapærer på den her skjorte igennem hele dets levetid Som gør, at forbrugeren kan scanne den og få informationerne, eller en skrædder kan sige, at de har lavet en reparation på den Det er der også nogle udfordringer i, fordi vi plejer jo alle sammen at klippe den der handtag af, når vi køber noget Så der skal vi nok også vinde os til, at der kommer til at være en databærer et andet sted Så skal det her digitale produktpasst jo ikke inde i selve stregkoden, hvor al dataen skal bo Den skal sådan set lede et andet sted hen, hvor man så kan samle alle relevante informationer omkring det her produkt og vise det i en harmoniseret façon, og det vil sige, at de skal være forbundet til nettet Det får jo nok mange til at tænke på QR-koder, og det er også ganske rigtigt QR-koder kommer nok til at være den primære stregkode i den her verden Det er i hvert fald også det, vi kommer til at snakke om lige om lidt, når jeg begynder at vise nogle eksempler Produktdata skal gøres tilgængelige, og de skal gøres tilgængelige gennem åbne standarder, interoperable formater Så skal de være maskinlæsbare, strukturerede, søgebare, og så kommer vi tilbage til det her med, at hvis alle gør det på sin egen måde Alle opfinder deres egen datafelt, og hvis alle regner alt ud på deres helt egen måde, smider det en stregkode, de selv har opfundet Så har det ikke rigtig nogen effekt Og hvis man så også er nogle lovgiver, der godt kunne tænke sig at holde hånd i hanke med, hvad det er, der bliver sat på markedet, så kan du heller ikke sammenligne noget som helst Det er utroligt vigtigt, at de her data bliver håndteret og struktureret på en måde, der gør, at systemer kan tale sammen, det er den her interoperabilitet Og så skal de selvfølgelig være maskinlæsbare, struktureret og søgebare, så man hurtigt kan finde den rigtige information, og så man kan danne et digitalt produktpas, som er retvisende og compliance med lovgivningen Til sidst, så bliver der talt rigtig meget om, at digitale produktpas igennem EcoDesign forordningen Der skal være det, man kalder en decentraliseret data management, det vil sige, at EU kommer ikke til at lave én kæmpestor database, hvor alle digitale produktpas, der skal ind på EU-markedet kommer til at ligge Det er de ikke interesseret i, og det ville jeg heller ikke være interesseret i, hvis jeg var dem Det, man snakker om, det er, at brandownerne, nogle af jer, skal holde jeres egne informationer, og så andre dele af jeres informationer i et digitalt produktpas kommer måske fra en tredjepræs, leverandør eller andet Og så skal den løsning, der skal laves, skal så egentlig bare plukke informationer fra relevante, akkrediterede steder, hvor den så bliver samlet og vist til en forbruger eller en anden aktør i værdikæden Noget af den data kunne komme fra os og de systemer, vi varetager, men de vil også komme alle mulige andre steder fra Men det skal ikke samles et sted Der er ikke nogen, der har lyst til at have ansvaret, der er ikke nogen, der har lyst til at passe en serverpakke den størrelse Nå, nu har vi snakket lidt om, hvad et digitalt produktpas er, og jeg skal nok vise jer, hvordan sådan lidt det kunne komme til at se ud Men inden da, så lad os lige få snakket lidt om, hvilke industrier det er, som i første omgang nok bliver påvirket af det her Sektorerne som batterier, tekstiler, legetøj, forbrugerelektronik, møbler, kosmetik, hvad kalder vi det på dansk rengøringsartikler og alt muligt andet Byggesektoren, byggematerialer Det bliver blandt de her første industrier, som et eller andet sted mellem nu og 2030, hvor den her lovgivning skal være trådt 100% i kraft Så vil blive pålagt et krav om at have digitale produktpas på sine produkter Der kommer nok flere industrier til P.T. er de eneste kendte industrier, som er vokalt undtaget, som er nævnt af kommissionen som undtaget Det er det, vi kalder Food, Feed og Pharma Det vil sige, fødevare, dyrefoder og farmaceutiske produkter er P.T. undtaget Og de er P.T. undtaget blandt andet, fordi de bliver ramt af anden lovgivning, som kommer til at opnå nogle af de samme ting Vi snakker Farm to Fork, vi snakker False-ified Medicine Directive, som har været på plads i årvis Så nogle af de her industrier kommer i hvert fald ikke i første omgang til at blive ramt af digitale produktpas Det betyder ikke, at de ikke kan komme til at blive det på sigt, men de bliver ikke ramt på den her side af 2030 Efter det, your guesses are good as mine Jeg kunne forestille mig, at de nok godt kunne ændre i sidste gang Så kan vi kigge lidt på, hvad sådan et DPP, eller digitalt produktpas, så kunne indeholde Fordi det er jo det der er udfordringen Vi har de tekniske rammer, vi ved hvordan det skal laves, vi ved hvilke kriterier der bliver stillet for at kunne lave dem Mere eller mindre Men vi ved ikke sådan helt præcis, hvad der skal være inde i dem Fordi lovgivningen er ganske vist blevet vedtaget Men udfordringen bliver, at for hver af de her industrier, især på skærmen Der vil der komme noget, som man kalder for delegerede retsakter Der sætter kriterierne til, hvad indholdet i det digitale produktpas som minimum skal være Og de delegerede retsakter er ikke lavet færdige De kommer sandsynligvis til at blive leveret i løbet af midt-slut 2026 På mange af de her områder, i hvert fald sådan noget som tekstil og forbrugerelektronik Kommer til at se de første delegerede retsakter nok om et års tid Men vi har dog en ret god formodning om, hvad nok nogle af basisinformationerne i et digitalt produktpas kommer til at blive Og det har vi samlet her, og det er fra henholdsvis Erhvervsstyrelsen, som også har en stor aktie ind i det her Og så GESIT på et mere regionalt og globalt niveau Og vi har også en samarbejde med Erhvervsstyrelsen i forskellige områder på det her Men lad os kigge på det Fordi noget af det, som man nok skal forvente, der kommer til at skulle være i et digitalt produktpas Det er sådan noget som produktets levetid og generelle holdbarhed Det er, hvorvidt det kan genanvendes Det er, hvordan det skal vedligeholdes, eventuelt i stand sættes, hvis det skal genbruges Hvordan skal man forholde sig i forhold til en bæredygtig håndtering af stoffer og eventuelt kemi og andet Stats, der kan være i Hvor meget genanvendt materiale er indgået i produktionen Kan det genbruges, eller skal det genfremstilles, eller hvordan eller hvorledes I får listen her, I kan kigge på den selv Der er selvfølgelig også noget omkring carbon footprint og miljømæssigt footprint Hvor meget affald man forventer, det kommer til at generere Og hvilke opgraderingsmuligheder der er på produktet for at forlænge et levetid Og så videre, så videre, så videre Det her vil nok være en god baseline at kigge på Og så skal man nok forvente, at for hver af de her industrielle sektorer Så kommer der et ekstra sæt datapunkter, der skal være med Dem kender vi altså ikke endnu Så, lad os begynde at snakke om løsninger Fordi nu har vi snakket om et rigtig kedeligt ophav til at det her kommer Så har vi snakket lidt om, hvad det er Og hvad kravene til et digitalt produktpas kommer til at blive Og nu skal vi jo så gerne begynde at tale os lidt op af den narrative rejse Hvor alting ikke er så dystret længere Så lad os prøve at snakke om løsninger I GS1, der introducerede vi for en håndfuld, eller mere efterhånden Tiden flyver år tilbage, en standard, som hedder GS1 Digital Link Og det er sådan set forud for sin tid en form for digital produktpas løsning Den blev ikke lavet med det her formål, den blev lavet af andre årsager Lidt tilbage til det, vi snakkede om før, hvor for mange produkter har for mange stregkoder Og vi havde behov for at prøve at finde en måde at samle det hele i én stregkode Og så viste det sig jo så heldigvis, at den her standard sådan set er ekstraordinær velegnet til også at lave digitale produktpas med Fordi en standard, som vi skriver her, skaber et åbent, digitalt og neutralt system for f.eks. digitalt produktpas Og fordi det er de her åbne standarder og fordi det laver det her system, så kan det også anvendes til at forbinde med eventuelt tredjeparts akvaliterede certificeringsvirksomheder Som jeg så også kan være med til at bakke producentens claims op i forhold til miljørigtighed Så lad os kigge på, hvordan sådan noget digitalt link virker Men inden da, så skal vi lige nu og berøre det her, hvorfor igen, at de her globale, åbne, interoperable standarder er vigtige i en cirkulær økonomi Fordi A, det er selvfølgelig meget smart, at den her standard, den sådan set har potentiale til at løse behovet og være en løsning for digitale produktpas Men hvorfor er det, at det er så vigtigt, at det ligefrem er skrevet ind i lovgivningen, at sådan nogle som GS1 skal arbejde med det her Og vores panganger, der nu måtte findes Hvis vi kigger på figuren her nedenunder, det er jo en meget, meget simpel illustration på en cirkulær værdikæde Hvor der kommer råmaterialer ind, og så hele vejen igennem Og så i stedet for, at den bare ender ude i en dump, eller ude på vestforbrænding, eller et eller andet Hvor den så ryger op igennem skorstener, ud i atmosfæren, og ud i vores radiator Jamen så skal produktet sådan set igennem flere og flere tætte cirkler Hvor produktet først genbruges af nye ejere eventuelt Så bliver det måske repareret og sat i stand, og så solgt igen Og til sidst, så bliver det måske nedbrudt eller skilt ad til en ny produktion Og måske i sidste ende, så kan det være, at det bliver nedbrudt fuldstændig ned i sin Så tæt på råmaterialien, som man kan, og så sådan set såret helt tilbage i den helt, helt tidlige produktion Men, hvorom alting er De her type værdikæder, de her cirkulære supply chains, circular value chains De er jo meget mere komplekse end en linær værdikæde, som vi har kendt den i årtier Som vi kender den helt tilbage fra den tidlige industrialisering Og det betyder, at der er langt, langt flere aktører, end vi er vant til Der har en eller anden form for aktie ind i det her Der er langt flere forskellige parter i en cirkulær værdikæde Og de skal alle sammen kunne gå ind og aflæse et digitalt produktpas Men de skal også kunne berige et digitalt produktpas med deres del af værdikæde informationer Og det betyder sådan set bare, at vi kan ikke hegne os selv ind længere Så det kun er den oprindelige producent, der ved, hvad fanden det er, der står inde i den her stregkode Eller inde i det her digitale produktpas Vi er nødt til at gøre det standardiseret For ellers så har de her nye aktører ingen mulighed for at bidrage Og de skal bidrage, fordi det siger loven Så vi er nødt til at kunne åbne det op, så det bliver mere bredt anvendeligt Hvordan virker det her GS1 Digital Link så i sådan en kontekst som det her Og i virkeligheden i alle mulige andre kontekster Jamen, lad os tage sådan et fiktivt eksempel her Vi har en t-shirt, der er et digitalt produktpas på den Fordi vi er lidt ude i fremtiden, så det har alle t-shirts selvfølgelig Jeg er forbruger, jeg tager min smartphone Jeg scanner det digitale produktpas i form af en QR-kode i det her tilfælde Og fordi man så bruger GS1-standarder Jamen, så kan min telefon ved den fra starten af Og det er ikke en special app, det kan sådan set bare være kamera-appen Som I alle sammen har i jeres telefon Som bliver dirigeret hen via et link til noget, som vi i vores sprog kalder en resolver En resolver er egentlig bare en form for omstillet Det er bare sådan en lille digital dimmer, der sørger for At der bliver spurgt de rigtige steder efter de rigtige informationer Det gør den Så den her resolver, den vender tilbage til min telefon Og så viser den mig nogle informationer Nogle af de informationer Det kan være produktinformationer, som måske er snuppet fra brandownerens website Hvor brandowneren har struktureret sine data korrekt, så det kan lade sig gøre Det kan også være der nogle informationer, som ikke skal bo på websiten Som måske ikke er noget, man har lyst til At man bare kan crawle sig igennem med en webscraper Fordi det er jo på lejre at være lidt offentligt, det der ligger på hjemmesider Så noget af information kommer måske også fra brandownerens eget ERP-system Som igen, så længe det er struktureret og interoperabelt, så kan det her lade sig gøre Og så kommer der måske nogle tredje informationer, som brandowneren ikke nødvendigvis skal sidde med selv Der har vi igen den her decentraliseret tankegang, hvor data bor mange forskellige steder Så nogle informationer kommer måske også gennem certifikater Hvor en tredjeparts certificeringsvirksomhed, som Miljømærket Danmark eller alt muligt andet Svane osv. har databaser over hvorvidt produkter lever op til visse miljøcertificeringer Der går Resolveren så også ud og forspørger på den, plukker informationen og viser den på min smartphone Alt det her kan lade sig gøre, fordi de her forskellige datakilder, som man jo typisk ville kalde det Følger nogle ret simple webstrukturer, noget som hedder web vocabulary Det er svært for en danskere at sige åbenbart Så det vil sige, at det følger en GS1 standard for datastrukturer, der gør at man ved hvilke data der bor og hvor Så man altid kan plukke dem og relateres til et produkt-ID Så det der sker her er egentlig bare, at Resolveren gennem min telefon går ud og plukker informationer fra de her forskellige datakilder Strukturerer det og så viser det på min device på min telefon i et harmoniseret opsat maner og giver mig et digital produktpas på den her t-shirt Det her kan vi allerede gøre i dag, det her er ude og leve alle mulige steder Der er virksomheder, der gør det her i forvejen af andre årsager end digital produktpas, der har lavet en masse pilotforsøg på det her Blandt andet fra Sverige, så heller ikke langt væk, men også i Norge og i Danmark er vi sådan set også i gang Der er flere af vores medlemmer, der er i gang med at lege med GS1 DT-Link Hvordan kunne det så se ud? Fordi det her, I lige har set her, det er jo som en set bare en visuel opbygning, som jeg har siddet og fabrikeret i PowerPoint Men hvis vi nu skulle prøve at kigge lidt mere ind på, hvordan det egentlig kunne se ud Jamen så har jeg et lille eksempel til jer her, som er lavet af nogle af mine internationale kolleger, som er et demonstrationsprojekt Det her er en QR-kode, der følger GS1 Digital Link-standarden for indholdet Og indholdet er sådan set bare det, der er lige nedenunder Så det vil sige, at indholdet i den her QR-kode er et domæne, en URL, et link fra en brandowner I det her tilfælde er det et indtager af en GS1-domæne, som er blevet brugt af vores tyske kolleger til at lave den her demonstration Men der kan jo lige så godt stå jeresbrand.dk eller whatever der nu må stå Så er der det vi kalder GTIN, et Global Trade Item Number Det er jo den globale ID på produktet, der normalt står nede under ERN13 -stregerne og inde i ERN13-stregekoden Og så i det her tilfælde har vi altså også et helt unikt serienummer, der gør, at det her specifikke digitale produktpas er unikt for den her genstand, som den er påsat på Og ikke er manet til en T-shirt af samme type og størrelse, der måske hænger lige ved siden af Så det her er et unikt item level digital produktpas, der kunne også være et badge nummer her, hvis det er det, man kaster sig ud i Men lad os fjerne sløringen, og I er velkommen til at scanne den her Det vi bliver mødt af, hvis I scanner den Det kommer ind på en browser, hvor der er blevet lavet et digitalt produktpas for den her form for skjortejakke af det, hvis det er det her tilfælde Der vil være nogle basale informationer omkring produktet, der vil være informationer omkring det her specifikke serienummereret produkt Så vil der være informationer omkring eventuelt det badge, det er lavet i, og så kommer der jo så nogle environmental impact vurderinger og dataset Så det er det her, man vil få adgang til som forbruger, det kunne også struktureres anderledes op, man kan selvfølgelig fremhæve nogle af de tal, som man tænker er vigtigst for en forbruger Men det her har nogle af de her basale informationer, som vi forventer, at et digitalt produktpas kommer til at skulle have Så det her er den åbne Nu skal de digitale produktpas jo ikke kun bruges af forbrugerne, nogle gange skal de også bruges af samhandelspartnere, nogle gange skal de også bruges af lovgivere, som skal ind og kontrollere, at man har overholdt loven Det vil sige, der vil være nogle niveauer af informationer, som ikke nødvendigvis skal deles med den brede offentlighed I det her tilfælde, så har vi også i den her demonstrator vist, hvordan det kan lade sig gøre Det vil sige, hvis man har et login, I kan trykke på login, og så står der, hvad passwordet er, der står ved brugernavnet, altså ikke så hemmeligt, men nu er det også en demo af den her shorte, jeg kan finde sådan noget i virkeligheden Men så kan man sådan set se, hvad man så ville kunne få adgang til som en myndighed eller som en samhandelspartner Så ville man kunne få en event-log, så at sige, men simpelthen en komplet gennemgang af det her produkt tilblivelse og salgshistorik hele vejen igennem værdikæden Man ville også kunne gå ind og se et eksempel på, hvordan en log over reparationer kunne se ud, og hvad det har betydet i forhold til tilføjelse af CO2-ekvivalenter Så denne her, den har fået sat en knap på, og så er der måske også blevet syet et eller andet, ja der er blevet lukket nogle knapper, og der er blevet sat en ny knap på osv. Der er måske noget andet end lynlås, eller et eller andet der er blevet skiftet, som alt sammen har bidraget til, at det nu har, skortejakken har et højere fodavtryk, end en helt spritny skortejakke ville have Men jo et meget lavere CO2-fodavtryk, end hvis den bare var blevet smidt ud, og så er der jo blevet købt en ny Og det er jo det, der er humlen i det her, det er jo det, som de digitale produktpas skal kunne gøre Så det her, det er også bare for at vise, der er informationer, som kommer til at være åbne, tilgængelige for alle forbrugere og andre, der måtte have lyst til at scanne og læse det Der er også adgangsbeskyttet informationer, som man siger, hey, det behøver I ikke at vide I behøver ikke at vide præcis, hvor min leverandør ligger, I behøver ikke at vide, hvor jeg får min bommel fra Jeg behøver ikke at vide, hvem der er, der laver stoffet, og hvem der så derefter syrer det om til mit tøj Det er sådan set noget, jeg egentlig gerne vil holde for mig selv Det er også fint nok, i rigtig mange hentener, det må du gerne Så skal det selvfølgelig bare gemmes, så dem der skal kunne få adgang til dataen, kan få det Udover at vi har nogle standarder, der faktisk gør, at man kan det her allerede i dag Så kan man jo også godt spørge, om det er der vel andre, der også kan, og det er der sikkert Så hvorfor er det GS1 er interessant, og hvorfor er det, at vi går ud, at vi er interoperable, vi er globale, vi er neutrale, vi er not for profit osv. Der er jo mange gode grunde til, at GS1 kan være interessant i den her kontekst Men man kan sige, hvis man begynder at stille spørgsmålstegn til, hvorfor man skal gå med standardiserede løsninger gennem os, så kan man lige så godt begynde at stille spørgsmålstegn med, hvorfor overhovedet standarder Hvorfor kan vi bare lade industrien bestemme 100% selv over, hvordan de gerne vil gøre det her Og lidt tilbage til starten, hvor vi snakkede om, at hvis 200.000 virksomheder skal levere klitale produktpasser, og de gør det på 200.000 forskellige måder Så bliver det relativt bøvlet at finde rundt i Det bliver også relativt dyrt for os som samfund at prøve at arbejde med Det har sådan nogen som Deloitte lavet en rapport for for et par år siden Hvor de simpelthen er gået ind og kigget på, hvordan brugen af internationale, åbne interoperable standarder kan påvirke prisen, der følger med en cirkulær omtilling i Europa Og økonomien er heldigvis relativt klar, fordi hvis vi går ind og ser på, hvad det er de har fundet ud af, det her er ligesom en high level konklusion Jamen så kan vi se, at hvis vi centralt styrer alle standarder, og EU eventuelt skal til at bygge nogle nye osv. Jamen så kommer det til at koste henover en 10-årig årrække, kommer det til at koste EU et eller andet sted mellem 9 og 18 milliarder euro Det er mange penge, det er dog ikke så mange penge, som hvis vi gav komplet frihed til at folk kunne gøre det fuldstændig som de ville Og konkurrere med hinanden om, hvordan man gør det og forsøger at låse hinanden ud igennem og bruge det på den ene, den anden og den tredje måde, som kun virksomhederne selv forstår Fordi så vil overgangen til en cirkulær økonomi, så vil implementeringen af det her system, så vil det komme til at koste et eller andet sted mellem 63 milliarder og 152 milliarder euro Det er et stort spænd, men det er mange penge, og det er mange penge ligegyldigt, hvilken ende vi ligger i Og det er især mange penge, når vi kigger på, hvad det her ville komme til at koste, hvis vi alle sammen byggede vores digitale produktpas på globale, åbne, interoperable, decentraliserede standarder Blandt andet GS1 og de andre standarder end vores, som også er en del af den her verden Fordi så vil investeringen i stedet for ligge på at sidde mellem 3 og 7,1 milliarder euro Det er stadigvæk mange penge, det er dog væsentligt mindre end alternativerne Og hen over en 10-årig periode, og med en økonomi som Europa, så er det i liktigheden ikke så frygteligt dyrt Det siger jeg her, det kan I jo have en anden tolkning på, men det er om ikke andet billigere end alternativet Så er det også vigtigt at huske på, når man sidder ude i virksomhederne som I gør, og også for sådan en som mig der arbejder med det her Så er de her digitale produktpas i godseøjne bare en del af et langt større grønt lovlandskab, som vi skal kunne lære at arbejde med og manorere i Europa og i resten af verden for den sags skyld Det her kommer jo også i andre regioner Vi er nødt til det her, men tilbage til starten, vi har ikke råd til at blive ved med at få brug på den måde vi gør Jorden kan simpelthen ikke bære det, så vi fucker det for os selv, hvis vi ikke får gjort noget ved det Og det er jo det, der så sker her gennem lovgivning, og der er alt muligt anden lovgivning end digitale produktpas, som der heldigvis er en masse synergier i, men som man jo skal være opmærksom på I Danmark får vi et udvidet producentansvar i år, træder i kraft til oktober Det er jo også en del af vores cirkulære omstilling, at vi skal vide, hvad det er, vi sender på markedet i form af emballager, og vi skal blive bedre til at samle dem ind og genanvende dem Det er jo også cirkulære kund Men derudover så er der jo et væld af andre forskellige lovpakker, som man skal kunne forholde sig til På emballager, på construction materials, der er skærpet lovgivning på, hvordan man kan markedsføre sig inden for den grønne omstilling Der kommer de digitale produktpas jo til at være en stor del af nøglen til at bakke ens claims op Hvis jeg påstår, at mine produkter er mere bæredygtige end mine konkurrenters, så skal mine digitale produktpas jo også vise, at de er de For ellers er det jo ulovligt markedsføring Så kommer der jo det der hedder Waste Framework Directive, som jo lige er blevet ændret til det mere, der måske har opdaget det Så bliver der jo skrevet nogle nye forslag ind, som er blevet vedtaget af kommissionen, og nu bare skal igennem parlamentet og rådet Men så indføres der producentansvar på tekstiler Bliver meget relevant i forhold til et digitalt produktpas, som jo sjov nok også rammer tekstiler som noget af det første Men det nye affaldsrammedirektiv, som det hedder på dansk, kommer også til at bringe krav til madspilsreduktioner Så der foregår alt muligt i vores del af verden, og der er alle mulige ting, som vi skal leve op til Heldigvis så er vi i GS1 jo i stand til at prøve at kigge lidt igennem forskellighederne og så se, hvor det er det samme Hvor det handler meget om spørgbarhed, hvor det handler meget om nye typer data, hvordan man deler dem, hvordan man kan vise dem Og det er vi jo rigtig gode til Så den her GS1 Digital Link Standard har sådan set potentiale til at kunne levere overalt i det her Og derfor er det jo også en løsning til meget mere end bare et digitalt produktpas, selvom det er jo stort nok i sig selv Så hvad så nu? Hvad gør man nu? Hvor skal I gå hen efter det her? Der er jo nogle minutter tilbage osv. Og hvad går vi i GS1 i gang med? Jamen altså, vi sørger jo for, at vi globalt set, vi er en global organisation som sagt Sørger for, at vores standarder hele tiden bliver opdateret og udviklet med henblik på at kunne understøtte cirkulære værdikæder Fordi vi kommer jo også, ligesom de fleste af jer, ud fra en verden, hvor værdikæder var linære og bare endte på en losserplads eller en forbrænding Det gør de ikke i dag, det bør de ikke i dag, det kommer de i hvert fald ikke til i fremtiden Og det skal vores standarder selvfølgelig også kunne håndtere, så vi udbygger det og har en aktiv arbejdsgruppe i gang og har haft det i over et år I faktisk et par år, hvor vi reviderer vores standarder og sørger for, at de er up to date Og følger nogle af de overordnede deadlines, der er inden for EU's standardiseringsverden Så det skal vi selvfølgelig nok sørge for, det er jo vores job og vores opgave for jer som medlemmer at sørge for, at de selvfølgelig bliver ved med at være relevante Og så er der et whitepaper, som vores paraplyorganisation i Europa har lavet omkring, hvordan GSI-standarder går ind og kan arbejde med digitalproduktpass