Velkommen til et webinar i GS1Trade Packaging, der klæder dig på til at arbejde med dine emballagedata i systemet.
GS1Trade Packaging gør det nemt for dig at indsamle, strukturere og deklarere dine emballagedata.
Det får du ud af at deltage
Forståelse for systemets opbygning og datahierarkier
Gennemgang af, hvordan du udfylder stamdata og miljøgraduerer
Oversigt over mulighederne for import og udveksling af emballagedata
Indblik i, hvordan du deler dine emballagedata korrekt med dine retailkunder (fx Coop, Salling Group, Dagrofa og Rema 1000)
Viden om kommende features i systemet
Mulighed for at stille spørgsmål til systemet
Vil du prøve systemet inden webinaret? Se hvordan du får adgang
Webinaret er for dig...
...der vil i gang med at bruge GS1Trade Packaging. Du arbejder i en virksomhed, der er omfattet af producentansvaret for emballage, eller du sælger varer til virksomheder med et producentansvar.
View transcript
Vi giver lige et lille rums tid til at de sidste kan komme på og deltage her i webinaret. I kan se lidt om det praktiske format af webinaret her. Jeres mikrofoner og videoer er slukken. Spørgsmål kan stilles i panelet til højre og så samler vi ellers op til slukken. Webinaret bliver også optaget og sendt efterfølgende til den tilmeldte mail, så I altid kan genbesøge det der bliver nødt. Men vi giver som sagt lige et kortrums tid til at de sidste kan komme på og så går vi ellers bare i gang når antallet er der. Og velkommen til igen. Altidens. Nu ser det ud til at de fleste er på. Velkommen til jer alle sammen. I kan lige nå at gennemgå det praktiske her til dem der lige har tilsluttet sig. Jeres mikrofoner og videoer er slukket. Så jeg vil på det kraftigste anbefale at man stiller alle de spørgsmål man har her i panelet til højre. Og så samler vi op til slut i en spørgsmålsrunde. Webinaret bliver også sendt på mail efterfølgende. Og så kan I altid genbesøge det. Men velkommen til alle sammen. Ganske kort introduktion til mig. Mit navn det er Malene Busk og jeg er en del af Gizzi Danmark. En af mine fornemmeste opgaver det er at hjælpe til hvordan man arbejder godt og effektivt med vores system Gizzi Trick Packaging. Så det er formålet med onboarding processen i dag. At man efterfølgende står med et ret god idé om hvordan er det vi skal gribe den her opgave an. Og man skal godt i gang med at arbejde med sin Ambalage Data. Det som vi kommer igennem i introduktionen der er det ellers bygget op af nogle langsomme moduler. Først så er der en introduktion til ganske kort hvad formålet er med udvidet procentansvar. Simpelthen hvorfor det er at man arbejder med Ambalage Data og hvorfor det er en nødvendighed nu. Også hvordan Gizzi Trick Packaging så kan hjælpe når det er at man har en idé om hvad det er der faktisk skal deles af Ambalage. Vi skal også gå lidt mere ned på hvad konkret Ambalage Data er. Så hvordan man identificerer lige præcis det er essensen af Ambalagen og det er sådan jeg bygger det op her i Niko-plodser. Så skal vi ellers se en demonstration af systemet. Så hvordan man så omsætter den viden man lige har fået til praksis i systemet. Og efterfølgende når vi har gjort det så kommer vi lidt mere ned i materien på miljøgraduering. Og så generelt nogle gode råd til hvordan man håndterer Ambalage Data. Og også hvordan indsamling kan ske. For det er en større opgave den med at faktisk få den viden og Ambalage Data som man skal bruge. Til at kunne lave eksempelvis en rapport til indberetning eller kunne dele det med sine kunder. Vi kommer også igennem hvad der skal til før det er at man har alt på plads når det er at man skal dele den her Ambalage Data med en skuld. Når alt det har været igennem så samler vi det hele op her i en spørgsmålsrunde til slut. Og ellers så siger I bare til undervejs. Lad os starte med at sætte scenen for hvorfor vi alle sammen er på den her opgave i dag. Og hvorfor vi arbejder med det. Det hele er omdrejningspunktet af IPR. Det er udvidet på Søndlandsvar for Ambalage. Det var jo faktisk noget der blev trådt i kraft her den 31. oktober 2025. Og det betyder ret kort fortalt at før hvor kommunen har håndteret al Ambalagen i husholdninger og ved erhverv. Og hele det operationelle omkring hvad det er for nogle materialer vi får. Det ansvar det er nu placeret over direkte på den virksomhed som faktisk bringer det ind på markedet. Så før hvor det var kommunerne der stod for håndtering af Ambalagen. Så er det blandt andet noget af det som virksomhederne nu som er ansvarlige for at produktet kommer ind. Faktisk skal tage stilling til at dele nogle informationer omkring. Der er så nogle kollektivordninger der er sprunget ud af den. Og i kraft af at det er før var det jo et EU direktiv. Og nu kommer der jo pp. dog være hvor det bliver en forordning. Men det er noget der har eksisteret i mange år i forvejen. Nu er det jo så endelig i Danmark som et af de sidste lande hvor det kom frem her i 31. oktober 2025. Noget som vi så skal tage udgangspunkt i. Det som det sætter et krav til en virksomhed som så muliggør et produkt i Danmark. Altså bringer det ind på det danske marked og sætter det i omløb. Det er at virksomheder skal have en viden om noget som man før ikke har haft en viden om. Eller måske ikke har haft et krav om at dele informationer om. Man skal vide lidt om hvad er det for noget materiale som egentlig bliver brædt i omløb. Og er det noget der kan genanvendes og er det noget hvor meget det egentlig forurener. Ja. Det danske marked generelt. Det er her hvor EPR jo faktisk er forgængeren til de tanker som man kommer til at skulle gøre senere hen. Det som vi hjælper med her i GEC Danmark. Det er at give en færre chance for virksomheder til at kunne sige. Jeg kender ikke lovgivningen en til en mere sikker på. Når jeg er inde i det her system. Så kan man faktisk strukturere det og være sikker på at man er compliant med lovgivning. Men også at man opretter de informationer som ens kunder har brug for. Hvis man blot udfylder de felter. Så det kommer vi til at komme lidt omkring på. Lige for at skitsere op hvad procentansvaret centralt aktør faktisk er. Og hvor det er vi placerer os. Så starter det hele jo med miljømyndighederne som er ansvarlige for at implementere. Det udvide procentansvar i Danmark. Det er den 31. 10. 20. 25. det kommer ind. Så rammer det praktisk procenterne. Så det er de virksomheder som så bringer emballage ind på markedet i format produkt. Kollektivordningerne skal så til for at hjælpe med hvordan det er den her håndtering af emballagen er. For lige pludselig er der en masse virksomheder som tilgængeliggør en masse emballage i Danmark. Men for at ikke hver virksomhed ringer til hver affaldsbehandler og siger du kan forvente to kilo plast af mig her på den her kommune. Så er det et ansvar som det operationelle ligger hos kollektivordningerne. Så de kan hjælpe med den del og har det ansvar. Derfor er det også en pligt at man er medlem af en kollektivordning. De skal jo have nogle informationer så. Og det kommer vi nærmere ind på. Men kollektivordningerne de kan jo også sige den data og den statistik. som Dansk Procentansvar skal bruge. Så det er jo også en del af en autoritet der så siger samlet set i det her overordnede register. Hvor meget emballage er det der så bliver bragt ind. Og er der nogle indsatsområder man eventuelt skal belyse mere. Simpelthen det samlede data grundlag for. Det her det er alt den emballage som der kommer ind i Danmark på de her måneder. Og her der kan vi vurdere hvad det er der skal til før man kan forbedre det. Vi i GEC Danmark vi er jo så en not for profit organisation længere nede som kan være bindeliget mellem Procenten og kollektivordninger. Som netop siger Procenten skal finde ud af hvordan er det vi skal dele den her emballagedata. Og hvad er det vi faktisk skal fortælle. Så kan man sende det igennem os til kollektivordninger. Sådan så det hele kan køre på skinner. GEC Danmark vi er en neutral not for profit organisation. Vi er jo faktisk i 116 lande og vi er en standard organisation. Det vi jo nok er bedst kendt som det er dem med stregkoderne så dem på produkterne. Vores standarder har til formål at kunne gøre handlen nemmere mellem alle led. Så det er med at man kan gøre det en gang. Eksempelvis sætte en stregkode på et produkt. Og så være sikker på at det passer i alle lande. Det er der hvor vi som organisation er sprunget ud fra. Når vi så projekterer det over til stamdataudveksling som til emballagedata. Så er vores formål og kongstanken med netop GZT Packaging det er at sige. Hvis vi skal give alle en færre chance for at kunne gøre det her nemmest muligt. Så vil det være smart at der er en måde at gøre det på. Og det er den der fungerer til alle parter. GZT Packaging det er jo så også i takt med at vi kommer i gang med det her projekt. og det her system ud fra at vores medlemmer faktisk kontakter os og siger. Det her det tror jeg at vi skal finde ud af en måde at håndtere. Så kan vi lave et system sådan som vi kan gøre det nemt. Så det har også været et system under udvikling. Hvor at vi har de her seks trin. Og det er faktisk de seks trin som I kan gå igennem. for at I sikrer eller hvor I sikrer på at nu har vi alt det som vi skal bruge til det som kollektivordningerne har behov for. Først så kan man sige helt kort så starter man med at oprette en emballagedata. Komponenter og emballage enheder. Først skal man finde ud af hvad er det ens emballage består af. så udfylder man miljøgradueringen på ens hovedkomponenter. Sådan så at man netop går ind og er compliant med udgivningen. Man tilknytter det så til ens produkter. De produkter det er dem hvor man kan begynde at allerede få nogle tanker om. Det her syltetøjsglas som består hvor hovedkomponenten er glasset. Det er det som jeg har solgt i mange forskellige varianter. Og nu begynder jeg ellers at kunne se at jeg har ret meget der kommer i glass. Og det har på den og den graduering. Så for mig som leverandør kan jeg sige at hvis jeg nu skal skrue på noget så vil det være en fordel at jeg kigger på glasset. Og omvendt så er det også det så man kan sende videre til sine kunder. Som så har det som de er forpligtet til at indberette op mod deres kollektioner. Man kan også sige at der er måske nogle systemer som man vil gerne fortælle om den kædeemballage som syltetøjsglas er indbefattet af. Og man kan også sige at hvis det er at nu man vælger at ændre det her syltetøjsglas til noget andet glass. Så kan man lave nogle forskellige versioner. Og sige at det er jo fuldstændig samme produkt. Men emballagen har ændret sig. Så versionen her for januar var i den type glass. I februar laver man en ny version på det samme. Som så siger at det er en anden type glass. En forbedret type glass. Og så kan man altid dokumentere at man har begge dele inde i systemet. Når man så har gjort alt det her forarbejde. Fordi det er nok der hvor det største er. Alt det hårde det er ved at komme i gang. Og med at kunne få en ordentlig struktur fra start. Her til slut så kan man lave den her beregning af rapport til indberetning. Så det er her hvor man faktisk kan komme ind. Og så sige nu laver jeg en rapport hver måned til det der skal ske. Og så har jeg et samlet overblik over. Hvad er det jeg egentlig skal skrue på. Så det er der man faktisk høster lidt gevinsten ved. At man har struktureret og samlet alt sin data. Der er jo selvfølgelig et stykke vej til at man kommer til trin 6. Men trin 6 er virkelig der hvor det giver pole. Og at man faktisk har noget internt man også skal gå videre med. Hvis det er at man skal forbedre den. At det kan også godt være at det er en fantastisk ambination man har. Og det bare bekræfter hvad det er man er i. Men det er her hvor resultaterne kommer. Og det hårde arbejde virkelig giver pole. Det her er jo en af mine yndlingsillustrationer. Ikke at vi kommer til at gå i dybden med den. Men den er egentlig en måde at illustrere. Hvad er det udvidet procentansvar. Og hvor er det lige præcis at man skal have styr på sin ambelagedata. Så det er det her der egentlig er et fysisk flow af hvad der sker med ambelagen. Så det første der sker er at virksomheder med procentansvar. De tilgængeliggør et produkt med noget ambelagedændring. Så kommer det ellers ud til en forbruger eller direkte til en virksomhed. Og så sker der noget med den behandling af ambelagen. Som forbruger så kan det jo komme i forskellige affaldsbeholdere. Og det samme gælder jo faktisk også erhverv. Når det er der sker det. Så vil der være noget indsamling af det her ambelage og det her affald. For nogle affaldsbehandlere. De her affaldsbehandlere tager du ellers videre til sorteringsanlæg. Og tager de materialer som der er gode og også er fortalt gode. Og bringer det videre til råbarmarkedet hvor det ellers kommer i produktion igen. Det her er jo faktisk det i lovgivningen som der bliver lagt op til at virksomheder selv har styr på. Men for at det ikke bliver ravnerok. Så er det jo selvfølgelig kollektivordningerne som så har den her operationelle del af ambelationen. Når en virksomhed bringer det ind. For at kollektivordningerne så kan gøre det. Så er de behov for noget at vide. De har behov for at vide lidt om hvis de skal planlægge sig ud af det. Jeg forventer cirka at der er 10 tons glas i den kommune på den fraktion. Så jeg bestiller to lagesbiler til det. Nu er det jo meget groft ketseret. Men lige præcis den del der skal de bruge nogle informationer. Der skal de vide lidt om hvad der sker. Og de informationer de ligger så hos virksomhederne med producentansvar. Derfor så er der det her data flow. Der er noget viden der skal flyde fra virksomhederne med producentansvar til kollektivordningerne. Og det er jo også der hvor fx løgradueringen bidrager og administration op mod DPA. Også er en del. Og det er så her hvor Gesset Treat Packaging bor. For det kan jo både være fra ens underleverandør. At det skal ske. Der er det samme. Hvad skal man sige. De samme informationer. Selvom det måske kommer uden for EU's grænser. De skal jo forblive det samme. Udvendigt fra A, B til C. Så det skal være den samme viden der flyder igennem. Og til sidst ender ved kollektivordningen. Og det kan være en svær øvelse hvis det er at man har forskellige Excel-agter. Så bliver der ret sårbare i det. Eller er der nogle sprogbarriere. Eller der er noget som ikke helt er afstemt. Så kan det tage unødvendigt meget tid. Og det er der hvor Gesset Treat Packaging er skabt til at kunne hjælpe med lige præcis det her flow. Vi er jo en not for profit organisation. Så det er selvfølgelig også et system der er bygget for og i samarbejde med industrien. Så det er også en tak for at det bidrager. Og det vil vi selvfølgelig fortsætte med at gøre. ud fra det. Og nu bevæger vi os hen til den del af det. Hvor vi har snakket en del om hvad selve procentansvaret er. Hvad det er opstået ud fra. Og der skulle gerne være en begyndende del af de fordele der er ved at have det struktureret i et system. Fordi det er det der kan gøre det langt nemmere vidt. Når vi kigger på den her illustration. Så skal vi faktisk til om ikke så længe at se videoen af hvordan lige præcis de her illustrationer virker i praksis. Det vi gør her eller det jeg gør her det er at jeg kommer til at være en syltetøjsprocent. som så står over for opgaven at jeg skal til at oprette min ambalagedata. Og jeg skal til at finde ud af hvor meget er det det egentlig er. Og hvordan finder jeg ud af hvad mine forskellige komponenter er. Og så prøver jeg at tage det. Altså den viden jeg har om det. Og sætte det ind i et system. Så det aller første man ser her. Det er jo så syltetøjsglasset. GZ syltetøjs fabrik kan vi kalde det. Det der er interessant er at hvis man har arbejdet med masterdata på et andet niveau. Så gør man en omvendt måde her. Man tager simpelthen. Jeg skal bruge det færdige produkt. Så jeg skal bruge syltetøjsglasset. Hvor det er helt færdigt og det er det der kommer ud i butikken. For jeg skal finde ud af hvad er det for nogle elementer det består af. Og så skal jeg faktisk skille ting ad. Så jeg skal identificere hvad er mit hovedkomponent. Hvad er mit integreret komponent. Og har jeg eventuelt nogle særskilte komponenter. Som har en anden strøm. Syltetøjsglasset her det består af glas. Det er det der vejer mest. Og det er det der vil blive betragtet som hovedkomponenten. Så det er der jeg også skal til at snakke om hvad miljøgraduering er. Og det er der jeg skal miljøgraduere på designkriterier. Mit syltetøjsglass har så en etikette limet på sig. Det vil sige der er noget materiale som altid vil følge hovedkomponenten. Når jeg som forbruger er hjemme ved min husstand. Så vil jeg ikke stå når jeg er færdig med mit syltetøjsglass. Og så pille etiketten af. Og så sætte den over i plast. Ej undskyld i papir. Der vil den altid. I typisk. Der er jo selvfølgelig nogen der kan gøre det. Nu kommer vi ud i en grå zone. Men sådan som tanken er på forbrugeradfærd. Så er det at den her etikette. Den vil blive betragtet som en integreret kommunal. Fordi at jeg ikke vil pille den af. Når jeg står derhjemme. Men tage den direkte ud i glas. Og så når den ellers ryger i glasbeholderen. Så går den nu i tusind stykker. Og så er det her hvor det så kan komme tilbage. Og blive smeltet om. Hvis det er noget godt materiale. Og jeg har fortalt om det. Låget kan jo så være en anden snak. Låget. Der kan man jo godt argumentere for. At det er et særskilt komponent. At jeg egentlig vil tage det og sætte det i aluminium. Men det kan også godt være et integreret komponent. Det man skal vide om særskiltekomponenter er. At det skal jo dokumenteres at det er særskilt. Så her så hvis jeg har den på plads. Den del af at min forbrugeradfærd. Lige præcis ved mit låg her. Det er altid noget som der bliver særskilt. Fordi måske så er det låget. Det tager jeg af fire dage før. Og så spider hen i aluminium. Eller lignende. At der er nogle edge cases. Hvor jeg vil gøre noget andet med det her. Og det ikke vil følge hovedkomponenten. Så vil det være et særskilt komponent. Ved alle særskiltekomponenter. Der er det også her man skal foretage en miljøgraduering. Når jeg så har mit glas. Det er hovedkomponenten. Min etikette. Den er typisk limet på. Og så har jeg mit særskiltekomponent. Eller integreret låget. De tre dele. De udgør til sammen. En emballageenhed. Det der gør det smart. I den måde her. Det er at jeg som syltetøjsproducent. Både producerer jordbær. Og hindbær. Og appelsin. Og solbær. Og en masse forskellige varianter. Det er fuldstændig den samme type. Amballageenhed der er med. Det er den samme glas. Og den samme label. Og det samme låg. Så jeg opretter ellers mine. For eksempel syv forskellige varianter. I produkter. Og så laver jeg en association. Til min emballageenhed. Amballageenhed. Det betyder så. At jeg vil inden i systemet. Se på min emballageenhed. Altså syltetøjsglasset. Hvor mange produkter. Der faktisk er med på. Lige præcis den her. Det betyder så også. At jeg kun skal lave. Miljøgradueringen. En gang. Men så kan jeg spare noget. Arbejde ved. At jeg laver. Den her association. Fra produkt. Til emballageenhed. Det gælder jo selvfølgelig. Også ved andre typer. Af produkter. Her så har man taget det. For eksempel. Det kunne være kosttilskud. Det kunne være mesin. Det kunne være mange forskellige. Produkter egentlig. Det kunne også være. Plastbruser. Fra forskellige brands. Til chipsbruser. Eller lignende. Man starter med. På samme måde. Og så sige. Hvad er det. Mit slutprodukt. Består af. Er emballage. Identificerer. Alle komponenter. Der er et låg. Der er en lim og label. Der er en bøtte. Og der er også en æske. Se. Esken her. Det kunne godt være et særskilt komponent. For når jeg kommer hjem. Og tager den her. Lad os sige. Jeg køber det her kosttilskud. Jeg tager den med hjem. Som forbruger. Esken. Den vil jeg faktisk. Sætte hen til pap. Lige med det samme. Men jeg er ikke færdig. Med min kosttilskud nu. Den kommer til at være. Langt mere. Levetid hjemme ved mig. Så der vil det være. Et særskilt komponent. Som jeg så. Ellers kan sætte hen til pap. Så der skal være. Et miljøkrenuering på den. Der er jo så også. En integreret komponent. Kan man sige. Hvor der er. Den her label og lim på. Og så er der jo også. Låget. Som nok i det her tilfælde. også vil være et særskilt. Typisk vil det jo være. Plastik ligesom bytten. Så det vil faktisk være nok. Et integreret komponent. Så der vil være. To integreret komponenter. Et låg. Og en label. Og så på hovedkomponenten. Bytten. Men der er altså her. Nogle forskellige komponenter. Man ellers. Vil jo graduere på. Nu sælger jeg jo kosttilskud. Hvor det eventuelt. Det kunne være. Det kunne være. Fiskekapslokobrykker 3. Eller det kunne være. Vitaminer. Eller lignende. Her i det her tilfælde. Så er ambulation den samme. Og så vil jeg. Oprette. De produkter. Hvor indholdet varierer. Og så lave en association. Til lige præcis. Det her. Og så begynder jeg jo ellers. Og så kunne. Få en fornemmelse af. Hvor meget er det. Jeg faktisk. Sætter på markedet. Og hvad er det for nogle ting. Som jeg ellers. Skal skrue på. Alt efter min graduering. For at det bliver bedre. med til. I flere tilfælde. Og faktisk i rigtig mange tilfælde. Så er det at. Et produkt typisk har. En kæde af embellage med sig. At hvis man ikke sælger den direkte. Fra sin egen butik. Til forbrugeren. At det nok er knyttet op på. En kolde. Altså en kolde. Kæs man sælger. B2B. Det kan også godt være. Faktisk tærtigere niveau. Altså en palle. Man sælger. Og man har nogle salgstalt. Knyttet op her på. Så kan man ellers. Inde i vores fane. Med embellagesystemer. Så sige. Syltetøjsglasset. Der er altid. Seks syltetøjsglass. I en kolde. I den her kolde. På det sekundære. Så er der en label. Og en nødtepe. Og en nødpap. Og de her kasser. Hvis der er flere. Kan så blive stablet. På det tærtigere niveau. Og så kan det være noget LPE. Noget palle wrap. Runden omkring. Og så selvfølgelig pallen. Som så kunne være genbrugsemballage. Paller er jo lidt specielle. Fordi paller. Typisk det der sker. Når det er at man sender en palle afsted. Så bliver den palle brugt igen. Så den har i og for sig. Sit eget system. Og sit eget økosystem. Fordi at den ikke kommer direkte hen til genbrug. Så den er lidt sværere at håndtere. Men når man opretter det inde i GC3 packaging. Så kan man oprette pallen. Som et komponent. Og egentlig også en emballageenhed. Og så sige det her. Det er genbrugsemballage. Når man skal til at lave rapporten til indberetning. Så bliver der jo altid sonderet. Imellem hvad er primære emballage. Og hvad er trætsprovet emballage. Og det er her. Hvor at man så. Ved at man har struktureret det i et system. Egentlig ret nemt kan identificere. Det her det er transportemballage. Det her det er noget pallerab. Der kun bliver brugt her. Så det kommer kun i erhverv. Eller den primære på den omvendte. Det er det altid noget. Hvor sygletøjsglasset kommer hjem til en eventuel forbruger. Eller i en virksomhed. Men det kommer i den her almindelige. Hvad skal man sige affaldsstrøm. Lige de her illustrationer. For det er den hvor vi lige om lidt skal til at se systemet. Hvordan er det man gør det. Der vil jeg altid anbefale. At man lige har en. Altså nærmest har en mental picture. Af hvordan de bliver struktureret. Fordi de fungerer enormt godt. Til at sige. Når jeg skal til at oprette. Min emballagedata. Så er det den her idé. At man har sit produkt. Man deler det op. Sin emballage op. I komponenter. Man anskuer det faktisk som komponenter. Så samler man det. Og så laver man en association. Til de produkter. Det bliver så glede. Helt perfekt. Nu viser jeg mig bare lige for en god undskyld. Igen. Efter når vi nu har set. Hvordan man omsætter det. Inde i systemet. Så kommer vi til at dykke lidt mere ned i. hvordan man så griber emballage klassificeringen. Nu skal man til at fortælle lidt. Om det der er nødvendigt. Både for ens kunder. Og for ens kollektivordning. Sige. Hvad skal der faktisk ske med det. Altså hvad gør man. Når man har den her emballage. Hvad skal de så operationelt bruge den information til. Og hvordan griber man så det an. På de felter der er inde i systemet. Så lad os se videoen. Og så ellers tilbage igen lige om lidt. Når du logger ind i systemet. Lander du på dashboard siden. Her kan du danne et hurtigt overblik over de komponenter. Enheder og produkter. Som man arbejder med i platformen. I platformen er produkter og disses emballager. Umiddelbart adskilt fra hinanden. Det er for at sikre fleksibilitet. Bruger man den samme emballage. På tværs af flere produkter. Har man mulighed for at vedligeholde denne data. Et sted. Vi starter med at oprette et produkt. Jeg går til fanen produkter. Hvor jeg opretter og vedligeholder alle mine produkter. I eksemplet tager vi udgangspunkt i et syltetøjsprodukt. Ved oprettelse af et produkt. Skal man opgive varemærke. En beskrivelse af produktet. Et produkt-ID. Og nettoindhold. Som en GS1-organisation vil det altid være vores anbefaling at identificere sit produkt med G-tindet. Det kan også angives her med navalfrit. Jeg opretter nu syltetøjsproduktet. Som du kan se er der på produktsiden ingen datafelter vedrørende emballagen. Datafelterne på denne side er kun tilknyttet det, der er inde i emballagen, altså selve produktet. Jeg går til fanen emballagestamdata for at tilføje min emballagedata. Syltetøjsproduktet består af en emballage med tre komponenter. Et låg, en label og selve krukken. Dem opretter jeg i platformen. Komponenten gives et meningsfyldt navn, så vi senere kan identificere komponenten. Her kan man eventuelt skrive materialetypen og vægten ind i navnet. Der vælges en elementtype, en materialetype og en vægt. Så opretter jeg selve krukken til syltetøjsproduktet. Den skal også have et navn. Og jeg angiver også elementtypen, nemlig krukken. Og materialetypen, glas. Og angiver vægten på krukken. Den tredje del, produktets label, fremhæver endnu en funktion i Gearsetrade Packaging. Som du kan se, har vi mulighed for at angive, om komponenten er lavet af et monomaterial eller et kompositmaterial, altså at den er sammensat af flere materialelag. I tilfælde af et kompositmaterial, skal de forskellige lag udspecificeres. I dette eksempel siger vi, at labelen er lavet af papir med en pladscoding af LDPI. Øverst angives vægten af hele labelen. Og dernæst har du mulighed for at udspecificere de forskellige lag. Papir, som vejer 1 gram. Og pladscodingen, lavet af LDPI, der også vejer 1 gram i dette eksempel. Labelingen er også et såkaldt integreret komponent. Embalager kan bestå af både en hovedkomponent, integrerede komponenter og særskiltekomponenter. En integreret komponent er per definition en emballagekomponent, der ikke er designet til at blive separeret fra hovedkomponenten i forbindelse med affaldsortering eller transport. Det er vigtigt at forbinde hovedkomponenter og integrerede komponenter, før vi sammensætter emballageenheder, men særligt også før vi miljøgraduerer vores komponenter. Emballager med integrerede komponenter skal miljøgraduceres samlet ifølge bekendtgørelsen fra Miljøstyrelsen. For at gøre det, går jeg tilbage til hovedkomponenten, syltetøjsglasset, og klikker på Rediger detaljer ved fanen Integrerede komponenter. Jeg vælger labelen fra listen til højre og trækker den over i det tomme felt. Ved feltet Sammensat vælger jeg fra drop-down-listen, hvordan den integrerede komponent er sat på hovedkomponenten. Så klikker jeg igennem. Syltetøjsglasset og labelen er nu kædet sammen i systemet. Dernæst skal vi sammensætte komponenterne, syltetøjsglass og låg i en emballageenhed. Stadig under fanen Emballagestamdata klikker jeg Opret ny og Opret ny enhed. Enheden gives igen et meningsfyldt navn. I vores eksempel er det et syltetøjsprodukt. Her skal også angives, hvilken type enhed der er tale om. I dette eksempel er det en krukke. Jeg klikker Gem. Så skal vi sammensætte vores emballageenhed. I højre side af skærmen ser vi oversigten over de komponenter, der er oprettet, og de kan nu trækkes over i den samlede enhed. Når komponenterne trækkes over i enheden en efter en, angiver systemet automatisk, at der er ét stykke eller antal af den valgte komponent. Hvis man har at gøre med emballage, for eksempel en multipack, hvor der er flere end én komponent, kan antallet rettes til her. Men i dette eksempel er der dog kun én af hver komponent. Jeg går tilbage til fanen Emballagestamdata, for at få et overblik over alle de komponenter og enheder, jeg har oprettet. Under den enkelte emballageenhed kan jeg se alle komponenterne, der er oprettet under enheden. Så har vi altså nogle emballager og produkter oprettet i systemet. Nu kan vi oprette en association mellem de to. Det er ikke nødvendigt, men en mulighed. Er der noget emballage i platformen, som ikke nødvendigvis er hængt op på et produkt, så kan det godt leve i platformen uden association. Jeg går nu til fanen Produkter. Den første side vil præsenteres for på hvert produkt, er netop tilknyttet emballage. Klik på Link til emballageenhed, og den ønskede enhed fremsøges og vælges. I eksemplet er der oprettet tre syltetøjs basisprodukter, jordbær, hembær og appelsinsyltetøj, men kun én emballageenhed. Det er fordi, der i vores eksempel bruges den samme emballage til de tre produkter, og denne kan derfor tilknyttes dem alle. Hvis jeg forbedrer min emballage og dermed har behov for at vedligeholde min data, skal dette altså kun gøres et sted på tværs af mine produkter. Jeg ved, at jeg altid sælger mit syltetøj Collie. Mine basisprodukter og mine Collie lever først adskilt i systemet, men det er muligt at sammensætte eller skabe en relation mellem enhederne. Dette gør jeg under fanen Emballagesystemer. Vi følger eksemplet og opretter syltetøj flere varianter. Komponenterne og enheden for dette har jeg allerede oprettet. De enheder fremgår på listen til højre i skærmen og kan trækkes ned i systemet som primær, sekundær eller tertiær emballage. I mit eksempel indeholder emballagesystemet altid 1 Collie og 24 basisenheder, som jeg skriver ind her. Virksomheder opererer selvfølgelig forskelligt. Det tænker jeg, at du kan lide genkendende til. Der er blandt andet forskel på, hvordan man opgør eller har sine tilgængelig gjort emballager. Nogle virksomheder ved præcis, hvor mange paller, der er sendt ud. Andre bruger antallet solgte basisprodukter, og så er der nogen, der opgør på Collie-niveau. Ved at sammensætte emballagerne i disse emballagesystemer og angive antallet af enheder, kan vi præcis regne ud, hvor meget emballage, der sættes på markedet, på tværs af den primære, sekundære og tertiære emballage. Gearsetrade Packaging gør det muligt at miljøgraduere din emballage. Det foregår på komponentniveau, hvilket vil sige, at vi går ind på hver komponent og miljøgraduere. I mit eksempel er glasset hovedkomponenten, da det er den komponent, der vejer mest. Glasset har labelen som et integreret komponent, hvilket vil sige, at de miljøgradueres samlet. Og låget er et særskilt komponent, der miljøgradueres for sig. Jeg starter med krukken. Først angiver jeg den overordnede materialekategori, i dette eksempel glas. Ud fra den angivende materialekategori, vil der fremgå en række designkriterier, som jeg skal udfylde. Jeg klikker Rediger detaljer. Formularen er baseret på designkrav fra bekendtgørelsen fra Miljøstyrelsen, og der skal indikeres efter værdierne lav, medium og høj. Hvis ikke du er bekendt med de nærmere detaljer om materialet, skal du henvende dig ved din emballageproducent. Alle designkriterierne udføles, og når jeg er færdig klikker jeg gem. Under hver materialekategori opdeles emballagen i en række niveauer, efter emballageaffaldets miljøbelastning, og komponenten placeres på et samlet niveau, lav, medium eller høj. Processen gentages for låget, og så er miljøgradueringen beregnet af komponenterne i mit syltetøjsprodukt. Og her til sidst lidt praktisk information om platformen. Under visningen af dine komponenter, er der mulighed for at gøre elementer inaktive eller aktive. Det kan f.eks. være, at du ikke længere bruger en given emballage, men har behov for at kunne dokumentere historikken. En funktion, som jo er en del af lovgivningen. Af samme grund bliver alt også lokket i systemet. Som bruger kan du på nuværende tidspunkt se dato og bruger for både oprettelse og seneste redigering. Altid også. Den video her, den kan jo selvfølgelig godt blive af gru og vælgende. Der er mange punkter, som den skal igennem, men den er med vilje meget simplificeret i forhold til, hvad der skal til, før man kommer i gang med emballagedata. Så det er de allerførste skridt, man skal gå i gang med. De efterfølgende skridt er jo så at enten dele det, eller lave nogle produktversioner til, at man så til slut kan lave den her rapport til en beretning. Det, den slutter af med, er jo bl.a. emballageklassificering på, hvordan man griber dænten. Så lad os lige gøre det, hvor jeg forsvinder lidt fra billedet, og så egentlig bare fokuserer på helt konkret, hvad der står her. og hvad de forskellige felter betyder, for det er også noget, som vi får med informationer eller spørgsmål til. Hvis vi ser herunder. Den her klassificering af ens emballage, det sker på et hovedkomponentniveau. Så det er noget, der sker på hovedkomponenter, eller på særskiltekomponenter. Når man skal til at lave den her emballageklassificering, så kan man holde styr på, hvor det er, at der mangler, at få udfyldt emballageklassificering. Her på den orange line, som der vil fremgå her, der betyder det, at jeg mangler at gøre noget. Det næste, der sker nedenunder, er at fortælle, at der er forskel, eller hvad er formålet med emballagen. Er det engangsemballage eller genbrugsemballage? Den måde, man kan kende forskel på de to, der er det godt lige at have et billedligt eksempel, f.eks. syltetøjsklasset. Man kunne godt argumentere for, at det er genanvendeligt syltetøjsklass, at man skylder det, og så bruger det igen. Men det, der sker, er, at når jeg som forbruger er færdig med syltetøjsklasset, så putter jeg det i pappkøm, nej ikke papp, i glaskontaineren, og så går det i tusind stykker. Så derfor bliver det ikke genbrugt i sig selv. Paller derimod, når det er, at man tager en palle, og så sender sine varer afsted på den, så er der stor chance for, at den her palle kommer til at blive brugt igen, inden som den er. Så den kommer aldrig hen til genbrugsstationen, lige til at starte noget. Og det vil eksempelvis være en genbrugsambalage. Det kan man altid læse op på, også sammen med ens kollektivordning, hvis det er, at man er i tvivl. Men som tommelfingerregel, så er det den måde, man tænker det igennem på, og så klassificerer det. Det næste er at tage udgangspunkt til ens amballagetype, nej, undskyld, affaldstype, og det er her, hvor man så fortæller, hvilken type af strøm, affaldsstrøm, kommer min amballage igennem. Så hvis man fortsætter med syndetøjsglasset, så vil det ikke være farligt affald. Det vil heller ikke være rest, hvor den ryger til forbrænding, men derimod almindeligt affald, for det er her, hvor piktogrammet glas har sin egen container, og så har sin strøm her. Så det vil være almindeligt affald, man så vælger i affaldstypen. Det næste, der sker, er, at man ud for, er baseret på miljøgraduering på bekendtgørelsen, vælger sin materialkalori. Det er glas. Det er det, der er det allervigtigste at fortælle, både til ens kollektøjordning, men også til ens kunder, som der skal bruge den her, det er miljøgraduering. Så her så, når man vælger sin materialkalori, så klikker man på gennem, og så vil der ellers blive aktiveret nogle designkriterier ud fra. De designkriterier nede, når man er miljøgraduering, det er her, hvor man så klikker på redigere detaljer, og så skal man ellers udfylde og give en indikation af, hvad sker der med den her ambalage, hvad består den helt konkret af, og de informationer, som der så bliver nævnt her, det er det, der både kommer til at fortælle lidt om til dansk procentansvar, hvad det er, hvor gode materialerne er. Men kollektøjordningen bruger det jo særligt til, hvordan skal det sorteres? Hvad skal der ske med materialet, når det er, der kommer den i graduering? Man får jo så en lav, medium og høj, og det er jo den, hvis man sælger syltetøj, så gør man det her én gang, og så laver man jo ellers den her association til de forskellige produkter, der er med på. De designkriterier, som der er her under miljøgradueringen, det er dem, der er taget en til en ud for bekendtgørelsen, og det er jo det, som man så ellers placerer sig selv i. Så der er nogle gange to valgmuligheder, andre er der tre, andre er der fire, og så placerer man sig ellers ud for det, som man har af materiale, eventuelt fra ens emballageprocent. Det leder lidt videre til det næste, det som vi også skal til at snakke lidt om, fordi man kan jo godt komme så og så langt med, at syltetøjsglasset, det er noget, man sætter til almindeligt affald og i den strøm, og materialkalibrin, det glas, det kan man godt se med det blåte øje. Men når man så skal til at lave den her graduering, så er man nødt til at have et datablad, man er nødt til at have nogle informationer for dem, som faktisk har den viden om, hvad ens materiale består af. Og det er det, som vi stadig har. Nogle gange, når det er, at man tager den, så kan man jo godt sukke lidt, fordi vi ser og hører jer så meget på lige præcis den her, at det er uhyggeligt svært at så få fingrene i den nødvendige information, for at kunne lave den her miljøgraduering på designkriterierne. Fordi der, hvor ansvaret er placeret, er typisk ikke der, hvor viden omkring, hvad ens embellage er, faktisk er placeret. Her er der typisk tilbage i sin supply chain, for at få den information. Eventuelt til sin private label producent, og nogle gange også helt tilbage til sin embellagefabrikant, som så har et datablad over, at min embellage består af LP, og det består af den identitet, og alle de informationer. Så skal man jo lige pludselig kommunikere fra ansvarssiden hen til ens embellagefabrikant, som jo faktisk godt kan være placeret uden for EU, som ikke ved, at der er noget, der hedder det udvide producentansvar. Og så skal man kunne indsamle det på en eller anden måde, sådan så man faktisk kan levere den information, som loven kræver. Her, der er der jo mulighed for, hvad skal man sige, vi har udarbejdet et leverandørbrev, så hvis man står i det scenarie, at man har nogle leverandører, som man skal indhente informationer fra, så kan man vedhæfte det brev, der så stater lige præcis, det er det, som jeg skal bruge fra dig, for at det er, at jeg kan, hvad skal man sige, leve op til loven. Og så har man også et Excel-ark, som man så kan hente fra systemet og vedhæfte, sådan så, at det kan komme hen til, at det, hvor ansvaret er placeret. Det her Excel-ark, det er jo så også noget, som man så kan importere. Og så kan der jo godt ske det, at når man importerer det, at det jo måske slår fejl, fordi det kan jo være, at der er noget, som der ikke er testet korrekt, i det Excel-ark eller lignende, hvor det jo egentlig vil være allernemmest, hvis det er, at leverandør, emballagefabrikanten eller private label-procenten selv var inde i systemet, netop på kommetstanken af, hvad systemet er til for, at den her viden skal jo være fuldstændig den samme, fra emballagefabrikanten til der, hvor viden skal være. Og den sikreste måde på det, det er jo at sende det igennem systemet, fordi så udfylder de fuldstændig de samme felter, som I har, til det, som du faktisk skal bruge. Fordi den med, at man så sidder med nogle Excel-ark, hvor der er de stavefejl, og der er nogle måder, hvor de ikke kan arbejde med det, det er der, det kan blive tungt at arbejde med det. Muligheden er der selvfølgelig, og det er jo klart, den måde, som man så kan hente det på, det er ved at gå ind på GC3 Packaging, altså på sin produktside. Her under dashboardet, så op til højre hjørne, så er der den her import-knap. Når man klikker på den, det synes jeg er bare et svært ord, og man klikker på den, så kan man downloade et template. Den her template, der får man to muligheder. Enten så kan man tage én template, eller også så kan man tage flere. Det man skal huske på er, at vi vil prøve at gøre det, så nemt som muligt, så hver Excel-ark har et unikt idé. Det vil sige, at hvis jeg har ti leverandører, så vil jeg gerne sende ti forskellige Excel-ark, til de leverandører, altså ti templates, fordi så kan de arbejde med dem, på fuldstændig samme måde, og når jeg så importerer det, så kan de kende forskel. Men hvis det kun er ét ark, jamen så downloader jeg bare ét ark. Så Excel-ark kan kende forskel på det, hvis der er nogen, der siger, jamen den her papkasse, det er faktisk den samme papkasse, jeg har, så skal man kunne kende forskel. Så derfor er det ti forskellige Excel-ark, hvis det er, at man har ti forskellige evandører. Og det gør så også, at når jeg får dem tilbage, så ved jeg lidt, hvad det er, der skal til, hvad der skal rettes op, og hvordan det skal, ja, hvad jeg siger. Nu downloader jeg, og når jeg bevares her i illustrationen, så vælger jeg lige single template, og så ser det sådan her ud. Det er jo et GDSN-baseret system, så det er et system, hvor det, som I ser her, og nederst i fanebladene, det er jo faktisk det, som systemet kan. Så det er de samme informationer, som man så udfylder her i Excel-arket, som man importerer, bare uden de her visuelle hjælpemidler. Man kan ikke lave miljøgraduering i Excel-arket, og man kan heller ikke lave emballagesystemer. Men man kan få ryggraden til det, som man skal, man kan fortsætte med at gøre derinde. Så det, man kan få herfra, det er produktattributerne, så produktinformationerne. man kan få komponentinformationer. Man kan også lave en emballageenhed, så tage de her sylletøj, låg, label og glas, samle det i en emballageenhed, tilknytte det til et produkt, og så sætte det ind. Fordi så har man den her ryggrad til at kunne gøre arbejdet færdigt dig. Men det er det, som man kan med Excel-arket, og den måde, man kan indhente i hvert fald det meste af det. Godt. Hvis du nu ser med i dag her, fordi du skal til at dele emballagedata med dine kunder, så er det vigtigt, at man har styr på den her tjekliste. det, man gør, når det er, at man har oprettet sine emballagedata, det er, at man er sikker på, at man har oprettet alle sine stregkoder, man kan kalde den, simpelthen T-teens. Altså der, hvor der er en 13 på, eller en C-14, der, hvor man også siger, det vil blive betragtet som en bestillingsenhed eventuelt. De produkter, der er i produkthierkiet, de skal alle sammen oprettes. Så hvis jeg sælger mit sylletøjsklasse, her til min kunde i en koldie, og de bestiller på min koldie, så skal jeg også oprette koldien som et produkt. Så jeg opretter både sylletøjet som et produkt, jeg opretter min koldie som et produkt, og hvis jeg nu er i det scenarie, det er meget sjældent, at jeg har en stregkode til min palle, som ikke er en GC-128, altså en palle label, så opretter jeg også det som produkt. Men det er kun, hvis der er et detail. Det jeg så gør, er, at når jeg har oprettet sylletøjet, og jeg har oprettet en koldie-kasse, hvor det er i som to produkter, så går jeg ind på sylletøjsklasset, og så laver jeg et link til min emballagerede enhed, der er sylletøjsklasse, label og låg. Og så laver jeg ellers en association, altså et link fra koldien, som har stregkode, til mit sekundære niveau, så selve koldiekassen med tape og label på, så linker jeg den. Begge de to dele, dem går jeg så ind, og så siger, dem vil jeg gerne dele, under fan dele, med den pågældende kunden. Og så sender man ellers det afsted, til sine bilaterer. Man samler det også i et emballagesystem, hvis man også er omfattet af, og skal dele, informationen på transportemballagen. Men endelig, ja, den her, det er tjeklisten, den ligger også i vores vejledning, for hvordan man er sikker på, at man har struktureret den korrekt, til det man skal dele, med sine bilaterer. Nu hopper vi lige, lad da være, videre til det næste spor, fordi det er den, jeg synes i hvert fald, den er benævnelsesværdig, at så sige, når man nu har gjort, det her store stykke arbejde, og man har samlet alt sin, fået indsamlet, al sin emballage, data, struktureret det, man har et overblik, man har del med, med de retailere, som der nu skulle børres, men man har også en masse, hvad skal man sige, ikke uudnyttet potentiale, men man har en måde, hvor man så kan få, hvad skal vi sige, ligesom, man kan få outputtet, man kan få, nogle konkrete resultater, ved at lave en rapport til indberetning. Det er her, hvor den totale sång, faktisk sker på det regnstykke, med netopgraduering, og det er der, hvor man kan se, det er også de informationer, som kollektivordningen skal bruge, og det er det, man kan bruge internt til, også at sige, at det var der uhyggeligt meget, jeg havde i en røde kategori her, hvis jeg nu skruer på den, baseret på det komponent, og den her, hvad skal man sige, materialkategori, så kan billedet se helt anderledes ud. Og det er et eksempel på en rapport. Herunder den her rapport til indberetning, så kan I se, det er egentlig alt data, hvad man har oprettet i produkter, ombalagedata og systemer, man har fordelt ansvaret på husholdning og erhverv, man har også sagt, her er jeg ansvarlig, her er jeg ikke ansvarlig, hvis man står i de scenarier. Og så får man ellers, de informationer, man skal bruge til både at levere det til koldtjortning, men også internt. her så vil det jo blive opdelt, efter de materialkategorier, man har. Så pap og hård pigtæ, og mad og drikkevarer, er eksempler på det, som der er blevet lavet her. Og det kan man jo ellers folde ud, for overblikets skyld. Der er jo også genbrugsamballage, hvor meget genbrugsamballage har jeg til, når jeg skal lave den indberetning. Jeg har også engangs pladsprodukter, hvor mange produkter også omfattet af subddirektiven. Og så er også en interessant her, den, der er undtaget for ansvar. Hvor er det, der eksempelvis er tale om, ja, et element, hvor jeg ikke er ansvarlig. Det kunne være noget generisk. Det passer altid lidt på med at sige, for man kan ikke angive, at noget er generisk. Men man kan gøre det via en rapport, hvor man så siger, jeg er simpelthen undtaget for ansvar, på mit sekundære niveau, lige præcis på produktet her, fordi det er det, der er generisk. Så det er en måde at gøre det på, men man kan altså ikke angive det på et komponentniveau. Men i den her rapport til indberetning, så er det jo den, man kan lave hver måned, eller skal lave hver måned. Så har man et overblik, hvor den bliver lavet hver gang. Og man kan jo også lave en ekstra rapport, hvis der er nu noget, der er regnet forkert, eller noget, der er trukket tilbage, eller lignende. Så har man altid det samlede overblik. Og herinde, der er der, hvor man vælger at sige, hvis I laver en ny produktversion, lad os sige, at i med at drikke varer karton, at der så er noget, der bliver forbedret her. Lad os sige, at jeg ændrer den her plast, som faktisk er det slemme. Det her integrerede komponent, der er plastlovet på min mælkekarton, eller lignende. Hvis jeg nu gør det til pap, så kunne det være, at det faktisk går hen i en grøn kategori. Når jeg har fortalt det, og lavet en ny produktversion af det, så vil jeg kunne se, hvad den totale sum så er her. og så vil jeg ellers kunne eksportere den her rapport ud via Excel, knytte op på nogle salgstal, og nogle tal hos min egen qualityordning. Og så kan jeg ellers se, hvad er differencen fra det ene og det andet, hvis det er, at jeg ændrer min emballage på det punkt. Men man muliggør, og får først muligheden, når det er, at man laver en rapport til indberetning. Og det giver bare rigtig god mening, når det er, at man har gjort alt det hårde arbejde. Altså man har struktureret det. så det er der i dem. Det er simpelthen bare et spørgsmål om, at man så laver rapporten til indberetning. Altid også. Nu speeder jeg lige op, så vi kan nå nogle spørgsmål, hvis det er. Men vi har altid nogle gode råd til, hvad man skal være ops på, og for særligt at komme i gang med ambanagedata. ikke at vi behøver at læse bekendtgørelsen fra ende til anden, men der er nogle rigtig gode vejledninger fra Miljøstyrelsen, hvor man kan få et fint overblik over, hvad er det, det egentlig bliver forventet af mig som virksomhed, til at kunne gå igennem det. Ræk endelig ud til jeres leverandører. De leverandører, som har den viden, der er det godt at have en nem og vigtig kontakt, fordi det bliver nemmere. Det er noget, der er kommet for at blive, så hellere få etableret den her med det samme, og så få skabt nogle sunde processer, fordi når du har fat i den rigtige person, så er det nemmere at få det. Og så kan alt start være svær, men det bliver nemmere. Og apropos med, hvordan man kommer i gang, brug 80-20-reglen til at komme i gang. Simpelthen sige, jamen hvis jeg er sylgetøjsproducent, så starter jeg med mit sylgetøjsglas. Så begynder jeg ikke på mine nicheprodukter, og tager alt inden over. Jeg tager mit sylgetøjsglas, knytter det på nogle produkter, begynder at kunne se et system, og så er jeg ellers i gang. Og endelig, hvis man er i tvivl om en graduering, eller en emballagekomponent, så vil vi altid anbefale, at man rækker ud til sin leverandør, eller sine kollektor. Her kan I se priserne, for hvordan det er at arbejde i systemet. Vi er jo en not for profit organisation. Så vi er jo bygget op på, at når der er et medlemskab af GC Danmark, så er der en pris på selve abonnementet, på den service, man nu har. Vi har jo en masse forskellige services. Alt afhængigt af, om man bruger det til at dele data med sine kunder, eller om man også vil bruge rapportering, så er der nogle forskellige prisforskelle. Og så er der slutteligt alt efter, hvor mange produkter man har, så ryger man i nogle forskellige tider. Og så ryger vi hen til spørgsmål. Endelig. Det er jo... Jeg kan se, der er ikke kommet nogen spørgsmål endnu. Og det kan jo også være meget overvindende, at komme igennem en meget komprimeret session af det her, det udvide procentansvar, til faktisk at stå med en rapport til indberetning her til slut. Men man er jo selvfølgelig mere end velkommen, til at stille spørgsmål nu. men man er også velkommen til at kontakte os efterfølgende, hvis det er, at der er noget, der skal udvise. Efter den her runde af spørgsmål, hvis der ikke er nogen spørgsmål, så det sidste, jeg vil slutte af med at vise, det er, de forskellige elementer, vi var på, der har vi jo faktisk lavet en vejledning til hvert element, for at sige, lige nu skal jeg bare koncentrere mig om, hvordan deler jeg af mine data med min retailer, eller med min kunde. eller hvordan er det, jeg laver min miljøkredøring. Eller hvordan skal jeg arbejde i Excel-arket. Så har vi lavet nogle individuelle vejledninger til hvert segment, sådan så, at man kan koncentrere sig lige om den opgave her, og så kan man ellers bevise hen. Så det vil være det sidste, jeg lige kommer til at vise. Det ligner ikke, at der er spørgsmål. Det må man selvfølgelig altid, ja, endelig stille, og ellers komme med den på bagkend. Men ellers, så vil jeg ellers bare lige vise, hvor det er, at vi har samlet informationer og hjælp. Faktisk under vores rådgivningsside nu, under vejledninger, så er der den samlet af GZ3 Packaging. Og så ligger der alle de forskellige vejledninger her. Inden på mit GZ, så ligger der også nogle små vejledninger. Der ligger blandt andet det her brevskablon til liberdører, hvis det er, at man skal til at indhente det ambulatiedata. Så kan man hive det brev ud, herinde fra mit GZ, og så sammen med det her Excel-arge. Men der er en masse forskellige vejledninger, som alt sammen er målrettet, lige præcis det formål, som man nu sidder med. Og så hvis man mangler noget, så må man jo egentlig bare række ud til os, og så får vi kigget på det. Ja. Hvis det er det mindste, så må man også altid kontakte os på info-stablag.gz.dk, så havner det i den rigtige afdeling hos rigtige kolleger og mig. Og så skal vi nok hjælpe. Men ellers så vil jeg jo faktisk bare sige tusind tak for i dag. Tak for arrangementen. Og endelig række ud, hvis det skulle være det mindste. Hej.
