Kom i gang med TP DA_optaget kursus

Velkommen til en session om hvordan man kommer godt i gang med arbejdet på GS3Pagingen. Mit navn det er Malin Busk. Jeg er en del af GS3Danmark. Her der ser lidt om dagens program. Det som vi skal igennem i dag. Vi starter med ganske kort at sætte scenen for hvad er det udvidet procentansvar og hvem er GS3D som organisation. Bagefter så går vi videre til det mere konkrete. Hvordan kan et system der håndterer emballagedata praktisk hjælpe jer? Efter det så skal vi også se en demonstration af selve systemet. Det er en meget jordnær og praktisk video hvor man bliver taget igennem arbejdet fra det første stykke arbejde her i når man skal oprette komponenter og oprette emballagedata generelt og så strukturere det i emballagesystemet. Det der også fortjener ekstra opmærksomhed og særligt i forbindelse med det der faktisk bliver det konkrete output i den rapport til indberetning det er miljøgraduering. Så vi går også igennem selve klassificeringen på hvordan skal man gribe den anden i systemet. Og så har vi nogle ekstra gode råd til hvordan man generelt kan håndtere ens emballagedata. Vi kommer også til at komme omkring hvordan det er man arbejder med indsamling af emballagedata. Hvis man har leverandører som ligger inde med den viden som man selv skal bruge til at kunne lave for eksempel en miljøgraduering. Så et par råd og en måde at gribe det an på. Så lad os starte med at sætte scenen for hvorfor jeg går ud fra vi alle har samlet her i dag. Og hvad det er særligt de her krav omkring det udvide procentansvar. Hvad det springer ud af og hvordan det er det reelt set bliver sat som noget som virksomheder nu skal forholde sig til. Man kan sige ganske kort. Det udvide procentansvar stammer fra et europæisk emballagedirektiv som nu praktisk er trådt i kraft her fra den første i 10. 2025. Og det betyder egentlig at de virksomheder som tilgængeliggør emballage på det danske marked første gang. De er også ansvarlige for både håndtering af emballagen, den miljøpåvirkning det er. Men også at kunne fortælle myndighederne lidt om hvor meget kan man forvente at der egentlig er i cirkulation her i Danmark. Det sætter en masse krav til både hvordan man skal håndtere ens emballage og også til noget viden og nogle datapunkter som man som virksomhed normalt ikke har taget stilling til før. Håndtering af emballagen har kommunerne håndteret. Det er nu noget som kollektivordningerne håndterer. Og for at kollektivordningerne kan gå i gang med det operationelle og få det hele til at køre rundt, så skal de have noget viden om hvad de kan forvente. der reelt set kommer på de forskellige steder. Så der skal være et samspil mellem producenter og kollektivordninger. Og der er også det krav i at man skal vide konkret hvad det er man bringer ind. Og når man ved det har man også et incitement til at kunne forbide det. Ganske kort så er producentansvaret centrale aktører listet op her. Det er langt bedre at fokusere på de fire søjler for at forstå flowet af det. for man starter med at det er miljømyndighederne der er ansvarlige for at implementere IPR her i Danmark. Det udmynder sig kraftigt eller praktisk i en lovgivning fra den 1. i 10. som rammer procenterne. Procenterne skal nu til at dokumentere og forklare. Det er den type emballage som jeg bringer ind her i Danmark. Og det har den og den påvirkning i den og den graduering. Der er også den del af det håndtering af simpelthen det praktiske emballation. Når det er det kommer afsted. Hvordan havner det så de forskellige punkter både i husholdning og erhverv. Og kan vi være sikre på hvordan det florerer rundt. Alt det praktiske omkring den del det er her hvor kollektivordningerne kan hjælpe med det. Så de har kontrakter med affaldsbehandlere. De sørger for at få det urationale til at køre rundt. De har også den juridiske del hvor de kan stå for det i vimberettende op mod DPA. Til at kunne fortælle virksomhed A er ansvarlig for XYZ emballage baseret på de og de tal. Og så har vi egentlig gjort alt hvad vi skulle. Dansk procentansvar det er et register over myndighederne hvor man holder styr på alle de samlede totale summer. Så hvad er det der konkret kommer ind her i Danmark af emballage og egentlig også på procentansvar ved andre områder. I dag fokuserer vi selvfølgelig på emballagen for det er der hvor I har ansvaret lige nu her. GZ Danmark vi er så mere eller mindre har et system som kan hjælpe med at supportere fra producenter til kollektivordninger. Det samsurer jeg af at der er nogle informationer der skal flyde og noget viden fra den ene til den anden part. Det er der hvor vi har bygget et system GZ 3 Packaging som praktisk gør at man som virksomhed kan komme ind og strukturere sin emballagedata med simpelt og effektivt. Og så kan man så ellers bruge det til den her rapport til indberetning. Sådan så kollektivordningerne har de fornødende midler som de skal bruge til at kunne gå videre med den op mod DPA. Ganske kort om GZ Danmark. Vi er en neutral and for profit organisation. Vi er en dansk division af en global organisation. Vi er faktisk i 116 lande og vi opererer som det her standardorgan. Vi er 100% medlemserede og vi er skabte af industrien for at kunne blive brugt af industrien. Det er før samhandlen kommer til at flyde nemmere rundt og helt konkret så er vi jo nok mest kendt for dem med stregkoderne. Men vi er også så meget mere. Blandt andet her på stamdataudveksling. I stamdataudveksling på GDSN standarden så er det også her hvor vi har taget den metodik og den logik og den standard og bragt ind i et system der hedder GZ 3 Packaging. som gør at der er noget kompliceret lovgivning. Der er nogle krav der bliver mødt og rammer praktisk vores medlemmer. Nu strukturerer vi det samlet i et system så vi er sikre på at vi kan gøre det her nemmest muligt. Og det er der hvor GZ 3 Packaging kommer i spil. Her går vi ellers langsomt i gang med lige at konkret håndtere hvad er GZ 3 Packaging. Hvad er det systemet kan i de her søjler og hvad er det vi fokuserer på i dag. I kan se det som sådan en raket og en trappetrin opad. Det man kan inde i systemet det er at man kan strukturere sin emballagedata. Man kan simpelthen oprette sine komponenter. Man kan samle det i emballageenheder. På komponentniveau kan man udfylde miljøgraduering. De ting omkring ens emballage det kan man så ellers koble til sine produkter. Man kan også strukturere det i et emballagesystem og sige på det primære, sekundære og tertiærniveau. Så kan jeg lokalisere lige præcis hvor meget emballage er der forbundet med det primære. Så det der kommer praktisk ud til slutbrugeren. Hvad er der i det sekundære? Det kunne være en koldekasse og noget ekstra materiale der er her. Et logo der er sæt på noget ekstra te. Det kan også være på det tertiærniveau at sige hvor meget palliwrap er der forbundet her. Så kan man ellers strukturere det i et system som man er sikker på. Jeg kan dokumentere og klare alt som det er at lovgivning forventer. Det der er metodikken i hvordan disse trin de er bygget op. Det er at man tager lovgivning. Man bruger den viden omkring hvordan holder man styr på sin emballagedata. Så strukturerer man det ellers sådan så man kan arbejde med det på nemmest mulig vis. Så er man sikker på når jeg både skal sende det til min retailer. Men jeg også skal dokumentere det til min kollektøjordning. Så har det fuldstændig samme format. Så det arbejde i at jeg ikke selv skal opfinde et dybt Excel-ark. Eller hvordan jeg egentlig skal arbejde med det. Der er det et stykke arbejde som vi har bygget ind i systemet. Så I vil blive eksponeret for en masse felter. Nogle gange kalder vi det også attributter. Men en masse felter hvor I simpelthen indtaster de informationer der bliver bedt om. Og så vil I til slut her i trin 5 og 6. Så kunne praktisk beregne de mængder som I har. Lad os sige I har solgt de her 1000 produkter. De har den og den oliegraduering. Og har alt forarbejdet i orden. Eventuelt sagt jeg har solgt det i det her embellagesystem. Så vil man til slut kunne få et resultat i en rapport der siger. Jeg har x antal kilo i husholdning. X antal kilo i erhverv. Det er fordelt på de og de materialkategorier. I en rød, gul og grøn placering. Og også hvilken affaldstrøm har den med igennem. Så det er alt det som man kan inde i systemet lige nu og her. Og vi vil fokusere på i den her til. Før man når til fx trin 5 og 6. Så er der ikke et godt rum til at man lige skal komme i gang. Så vi skal starte helt fra scratch af. Hvordan er det vi ser vores embellage som. Hvordan er det vi indskuer vores embellage. Hvordan finder vi ud af hvad der konkret er vores embellage. Hvordan laver man en miljøgraduering. Og hvordan strukturerer man det også i et embellagesystem. Så det er det der kommer til at være omdrejningspunktet her. Lige om ganske kort tid. Noget der kan hjælpe mange. Og ikke at vi kommer til at gå helt ned i materien på lige præcis denne slide. Den fungerer bare så godt til lige at fortælle om. Hvad er det udvidet procentansvar. Og hvorfor er det egentlig jeg skal til at levere de her informationer. For det kan være lidt mere en motivationsfaktor til. Det er derfor jeg faktisk går i gang med at lave det. Den her illustration den viser hvordan embellagen den flyder. Når man har som virksomhed procentansvar. Så lige så snart jeg bringer noget embellage ind her i Danmark. Så vil det være det her flow som I ser. Der vil fysisk ske med embellagen. Så den kan komme ned i en butik. Så kan den komme med hjem til mig i min private husholdning. Og så sorterer jeg den ellers i den skraldspand som passer. Herefter så er der noget indsamling af den embellage. Og den embellage efter indsamling kommer videre til en affaldsbehandler. På hvordan det ellers rører ned i de forskellige fraktioner. Og er der nogle gode råvarer inde i den. Så bliver det brændt tilbage her på råvarer meget. Og ind i en ny simulation. I det her scenarie så er der behov for at vide. Hvad er det man praktisk kan forvente. Og hvordan kan vi gøre det her mere simpelt og nimmere. Så der skal ske nogle informationer. Fra virksomheder med procentansvar. Til kollektivordninger. Kollektivordninger håndterer alt omkring det fysiske. Blandt andet også sådan så at vi som virksomheder med procentansvar. Ikke skal have en kontrakt med hver affaldsbehandler i hver kommune. Det er noget de centraliserer. Og det er noget kollektivordningerne styrer på. Men for at de kan få styr på lige præcis denne del. Så skal de vide lidt om hvor mange kilo glas kan jeg forvente. Der kommer lige præcis i kommunen her. Hvor meget pap. Mad og drikkevarkarton. Alt på miljøgradering. Og alle de informationer om. Hvad kan vi forvente i det her operationel. Til at det her det kan køre rundt. Det er der hvor der skal være et sammenspil mellem. Hvad kollektivordningerne får af informationer. På den viden som virksomheder med procentansvar har. Og det er så her hvor GZ3 Packaging bruger. Her der kan virksomheder med procentansvar indtaste. Og strukturere sine ambelagedata. Lave den rapport til indberetning. Sådan så at alt her kan komme til at flyde nemmere. Det er også årsagen til at hele det her. Det egentlig kommer i spil. Og at det slides som vi så før. At det kan give mening og give værdi. Så det er jo også et system der er bygget med vores medlemmer. Og for industrien. Så her der ser jeg et udsnit af alle dem der har været med til at bidrage og bygge systemet. Og der vil vi selvfølgelig sige tusind tak for den. Det vil vi fortsætte med at gøre. Og inddrage den. Vores system skal give værdi for vores medlemmer. Og det skal kunne understøtte et konkret behov. Så tusind tak for det. Det vil vi selvfølgelig fortsætte med. Nu kommer vi lidt mere videre til den del hvor vi lige om lidt skal til at se en video. Og de næste par slides her er meget konkrete på. Hvordan kommer man i gang med at arbejde med sine emballagedata. Egentlig så vil man kigge på sit produkt. Man vil kigge på f.eks. eksemplet med jordbærsylletøj her. Og så vil man tage sit færdige produkt. Og så vil man adskille det i forskellige komponenter. Når det er at jeg skiller sylletøjglaset ad her. Så har jeg et låg. Så har jeg en etiket. Og så har jeg et glas. Glasset vil være brudekomponenten. Labelen vil være det integrerede komponent. Og det vil i og for sig låget også være. Medmindre det bliver dokumenteret. At det bliver separeret. Oversæt med andre ord. Så vil det være glasset der styrer. Hvor emballagen havner henne. Så når jeg er hjemme i min husholdning. Vil til at behandle mit glas. Når jeg er færdig. Og så sætter den ud til. Ja smid nu. Så vil jeg gå hen til glasbeholderen. Og så følger labelen. Og låget ellers med i. Når jeg tager glasset af stedet. Det dykker ned i. Hvordan man har tiltænkt emballagen. Og hvordan det er man selv vil behandle den. Som slut. Det der så sker. Kan være allerede afsløget nu. Er at man skal foretage miljøgraduering. På hovedkomponenten. Netop for at. Labelen og låget. Vil ikke blive behandlet. Praktisk i andre fraktioner. End hvad glasset vil. Det vil altid følge med glasset. Langt hen ad vejen. Og så er der nogle måder. At behandle glasset på. Med de forskellige komponenter. undervejs. Men det er derfor. Man skal foretage miljøgraduering. På hovedkomponenten. Og fortælle. På hovedkomponenten. Er der flere. Integrerede komponenter. Som følger. Når det er. At nu er jeg i en situation. Hvor jeg har. De her tre komponenter. Dem samler jeg. I en emballageenhed. Jeg har så også. Og er i en situation. Hvor jeg både sælger. hindbærsylletøj. Arbalsinsylletøj. Og sovebærsylletøj. Det består af. Fuldstændig samme. Emballage. Men det er et andet produkt. Der er inde i. Det jeg så gør. Er at jeg kan oprette. Mine forskellige. Sylletøjsvarianter. Og så ellers. Laven en association. Til fuldstændig samme. Emballageenhed. Og her. Når jeg laver. Min miljøgraduering. Så begynder jeg også. At kunne se et mønster. I hvor meget er det. Jeg placerer mig. I de forskellige kategorier. Baseret på de solgte mængder. Som jeg har. Af de forskellige produkter. Hvis vi går videre. Til et andet eksempel. Så kunne det også sagtens. Være her. Det kunne være kosttilskud. Det kunne være medicin. Det har egentlig. Samme metodik. Altså produktet. Kan ellers variere. Ja. Lovhængig. Hvad man har af produkt. Men emballageenheden. På den måde. Man separerer den på. Man har den færdig. Her er der en karton. Så er der en bytte. Så er der en label. Og så er der et låg. Og til sammen. Udgør de så ellers. En emballageenhed. Opgaven er jo så. At starte med. At identificere. Hvilke komponenter. Er der. I mit produkt. Oprette dem. Samle det. I en emballageenhed. Og så ellers. lave en association. Til. Hvor mange. De her emballageenheder. Hører til. På mine produkter. Det gælder. Naturligvis. Også på. På de forskellige niveauer. Det kan være. Et primære. Sekundære. Territier. Hvor man netop. Og skal. Indberette på. Det her. Det kan. Det kan struktureres. I et emballagesystem. Så hvor man siger. Er synetøjsglasset. På det primære produkt. Så er der altid. 10. Glas. I den kolde. Som jeg har her. Kolde. Her. Når det er. Den kommer ud. Fra mit lager. Så er der altid. 10 kasser. Så fortæller jeg. Der er 10 kasser. Det territierne niveau. Så er der også. En. Så er der selvfølgelig. Også en rep på. Og man kan sige. Der skal man huske. Og separere det. Til. Se det op. Meget enkelt vist. Det primære niveau. Hvor mange er der totalt. I det her system. Der kommer ud. Fra mit lager. På det sekundære. Hvor meget er der totalt. Af papkasser. Med. Med den information. Og label. Der ellers er på her. Der kommer ud. Fra mit lager. Og på det territierne niveau. Hvis jeg er ansvarlig. Eventuelt for. For hvad hedder det. Den her. Pallerap. Hvor meget er der. Af den. Hvor vi skal afsted. Så det strukturerer man. Ellers i et ambalagesystem. Og det vil være. De første punkter. Man går i gang med. Inden man når. Til den her rapporte. Indberetning. Så lige om lidt. Så skal vi til at se. En video af. Hvordan. Man ellers. Vil gribe det anden. Inden i systemet. Og det vil være. En rigtig god idé. Lige at kigge. Og huske. Lige præcis. De her illustrationer. her. For det er det der. Konkret bliver afspejlet. I videoen på. Hvordan vil man. Praktisk gribe det anden. Efter videoen. Så er vi. Tilbage igen. På lidt mere. Omkring. Miljøgraduering. Og de gode grunde. Når du logger ind i systemet. Lander du på dashboard siden. Her kan du danne. Et hurtigt overblik. Over de komponenter. Enheder. Og produkter. Som man arbejder med. I platformen. I platformen. Er produkter. Og disses emballager. Umiddelbart adskilt fra hinanden. Det er for at sikre fleksibilitet. Bruger man den samme emballage. På tværs af flere produkter. Har man mulighed for at vedligeholde. Denne data. Et sted. Vi starter med at oprette et produkt. Jeg går til fanen. Produkter. Hvor jeg opretter og vedligeholder. Alle mine produkter. I eksemplet. Tager vi udgangspunkt. I et syltetøjsprodukt. Ved oprettelse af et produkt. Skal man opgive. Varemærke. En beskrivelse af produktet. Et produkt-ID. Og nettoindhold. Som en GS1-organisation. Vil det altid være vores anbefaling. At identificere sit produkt. Med g-tindet. Det kan også angives her. Med navalfrit. Jeg opretter nu. Syltetøjsproduktet. Som du kan se. Er der på produktsiden. Ingen datafelter vedrørende emballagen. Datafelterne på denne side. Er kun tilknyttet det. Der er inde i emballagen. Altså selve produktet. Jeg går til fanen. Emballagestam data. For at tilføje min emballagedata. Syltetøjsproduktet. Består af en emballage. Med tre komponenter. Et låg. En label. Og selve krukken. Dem opretter jeg i platformen. Komponenten. Gives et meningsfyldt navn. Så vi senere kan identificere komponenten. Her kan man eventuelt skrive materialetypen. Og vægten ind i navnet. Der vælges en elementtype. En materialetype. Og en vægt. Så opretter jeg selve krukken. Til syltetøjsproduktet. Den skal også have et navn. Og jeg angiver også elementtypen. Nemlig krukken. Og materialetypen. Glas. Og angiver vægten på krukken. Den tredje del. Produktets label. Fremhæver endnu en funktion i GSE Trade Packaging. Som du kan se. Har vi mulighed for at angive. Om komponenten er lavet af et monomaterial. Eller et komposit material. Altså at den er sammensat af flere materialelag. I tilfælde af et komposit materiale. Skal de forskellige lag udspecificeres. I dette eksempel siger vi. At labelen er lavet af papir. Med en plastcoding af LDPI. Øverst angives vægten af hele labelen. Og dernæst har du mulighed for at udspecificere. de forskellige lag. Papir. Som vejer 1 gram. Og plastcodingen. Lavet af LDPI. Der også vejer 1 gram. I dette eksempel. Labelingen er også et såkaldt. Integreret komponent. Emballager kan bestå af både. En hovedkomponent. Integrerede komponenter. Og særskilte komponenter. En integreret komponent. Er per definition en embellagekomponent. Der ikke er designet til at blive separeret. Fra hovedkomponenten. I forbindelse med affaldsortering. Eller transport. Det er vigtigt at forbinde. Hovedkomponenter. Og integrerede komponenter. Før vi sammensætter embellageenheder. Men særligt også før vi miljøgraduerer. Vores komponenter. Emballager med integrerede komponenter. Skal miljøgraduceres samlet. Ifølge bekendtgørelsen. fra viljøsthyrelsen. For at gøre det. Går jeg tilbage til hovedkomponenten. Syltetøjsglasset. Og klikker på. Rediger detaljer. Ved fanen. Integrerede komponenter. Jeg vælger labelen. Fra listen til højre. Og trækker den over i det tomme felt. Ved feltet. Sammensat. Vælger jeg fra drop down listen. Hvordan den integrerede komponent. Er sat på hovedkomponenten. Så klikker jeg igennem. Syltetøjsglasset og labelen. Er nu kædet sammen i systemet. Dernæst skal vi sammensætte komponenterne. Syltetøjsglass og låg. I en emballageenhed. Stadig under fanen. Emballagestamdata. klikker jeg opret ny. Og opret ny enhed. Enheden gives igen. Et meningsfyldt navn. I vores eksempel er det et syltetøjsprodukt. Her skal også angives. Hvilken type enhed der er tale om. I dette eksempel er det en krukke. Jeg klikker gennem. Så skal vi sammensætte vores emballageenhed. I højre side af skærmen ser vi oversigten over de komponenter, der er oprettet. Og de kan nu trækkes over i den samlede enhed. Når komponenterne trækkes over i enheden en efter en, angiver systemet automatisk, at der er et stykke eller antal af den valgte komponent. Hvis man har at gøre med emballage, f.eks. en multipack, hvor der er flere end en komponent, kan antallet rettes til her. Men i dette eksempel er der dog kun én af hver komponent. Jeg går tilbage til fanen emballagestamdata for at få et overblik over alle de komponenter og enheder, jeg har oprettet. Under den enkelte emballageenhed kan jeg se alle komponenterne, der er oprettet under enheden. Så har vi altså nogle emballager og produkter oprettet i systemet. Nu kan vi oprette en association mellem de to. Det er ikke nødvendigt, men en mulighed. Er der noget emballage i platformen, som ikke nødvendigvis er hængt op på et produkt, så kan det godt leve i platformen uden association. Jeg går nu til fanen produkter. Den første side vil præsenteres for på hvert produkt er netop tilknyttet emballage. Klik på Link til emballageenhed, og den ønskede enhed fremsøges og vælges. I eksemplet er der oprettet tre syltetøjs basisprodukter. Jordbær, hembær og appelsinsyltetøj. Men kun én emballageenhed. Det er fordi, der i vores eksempel bruges den samme emballage til de tre produkter, og denne kan derfor tilknyttes dem alle. Hvis jeg forbedrer min emballage og dermed har behov for at vedligeholde min data, skal dette altså kun gøres et sted på tværs af mine produkter. Jeg ved, at jeg altid sælger mit syltetøj i kolde. Mine basisprodukter og min kolde lever først adskilt i systemet, men det er muligt at sammensætte eller skabe en relation mellem enhederne. Dette gør jeg under fanen emballagesystemer. Vi følger eksemplet og opretter syltetøj flere varianter. Komponenterne og enheden for dette har jeg allerede oprettet. De enheder fremgår på listen til højre i skærmen og kan trækkes ned i systemet som primær, sekundær eller tertiær emballage. I mit eksempel indeholder emballagesystemet altid 1 kolde og 24 basisenheder, som jeg skriver ind her. Virksomheder opererer selvfølgelig forskelligt. Det tænker jeg, at du kan lide genkendende til. Der er bl.a. forskel på, hvordan man opgør eller har sine tilgængeliggjorte mængder. Nogle virksomheder ved præcis, hvor mange paller, der er sendt ud. Andre bruger antallet solgte basisprodukter, og så er der nogen, der opgør på kolde niveau. Ved at sammensætte emballagerne i disse emballagesystemer og angive antallet af enheder, kan vi præcis regne ud, hvor meget emballage, der sættes på markedet, på tværs af den primære, sekundære og tertiære emballage. GSETrade Packaging gør det muligt at miljøgraduere din emballage. Det foregår på komponentniveau, hvilket vil sige, at vi går ind på hver komponent og miljøgraduerer. I mit eksempel er glasset hovedkomponenten, da det er den komponent, der vejer mest. Glasset har labelen som et integreret komponent, hvilket vil sige, at de miljøgradueres samlet. Og låget er et særskilt komponent, der miljøgradueres for sig. Jeg starter med krukken. Først angiver jeg den overordnede materialekategori i dette eksempel glas. Ud fra den angivende materialekategori vil der fremgå en række designkriterier, som jeg skal udfylde. Jeg klikker Rediger detaljer. Formularen er baseret på designkrav fra bekendtgørelsen fra Miljøstyrelsen, og der skal indikeres efter værdierne lav, medium og høj. Hvis ikke du er bekendt med de nærmere detaljer om materialet, skal du henvende dig ved din emballageproducent. Alle designkriterierne udføles, og når jeg er færdig, klikker jeg gem. Under hver materialekategori opdeles emballagen i en række niveauer efter emballageaffaldets miljøbelastning, og komponenten placeres på et samlet niveau, lav, medium eller høj. Processen gentages for låget, og så er miljøgradueringen beregnet af komponenterne i mit syltetøjsprodukt. Og her til sidst lidt praktisk information om platformen. Under visningen af dine komponenter er der mulighed for at gøre elementer inaktive eller aktive. Det kan f.eks. være, at du ikke længere bruger en given emballage, men har behov for at kunne dokumentere historikken. En funktion, som jo er en del af lovgivningen. Af samme grund bliver alt også lukket i systemet. Som bruger kan du på nuværende tidspunkt se dato og bruger for både oprettelse og seneste redigering. Alle tids. Sådan kommer man i gang ved at arbejde med sin emballagedata. Jeg vil næsten vore påstå, at de her er absolut det vigtigste, før man kan få nogle resultater. At man kommer ind i den her sunde proces. Man ved, hvordan og hvor man skal udfylde emballageklassificering. Og at man har en idé om, hvilke emballageenheder hører faktisk til ens produkter. For laver man nogle associationer til noget, som der ikke er korrekt. Så det er jo vigtigt, at man har i minde, at man skal til, når man skal lave den her rapport. At det også vil være det, hvad skal man sige, output, der bliver afspejlet. Rapporten vil ikke være bedre end det arbejde, som I så lige nu og her. Så det vil på det kraftigste anbefale, at man lægger sig godt ind i. Og at man netop får gjort det, inden det er, at man går i gang med at denne nogle resultater. Til det sagt, og til den video, skal jeg også sige, at der er kommet nogle ekstra funktioner. Der er også en fane, der hedder datadeling. Hvis man vil have nogle informationer, og eventuelt del fra ens leverandør. Så er den fane der også. Og der er også en separat fane, når I kommer derind. Til at kunne se rapporter. Og herinde i fane rapporter, der kan I ellers se en samlet oversigt over de rapporter, som I har lavet på de forskellige indberetninger. Så i oktober, november, december og lignende. Der vil der alt sammen være et samlet overblik i den rapport, I laver til indberetning herovre. Det vi lige fokuserer på nu og her. Det er emballageklassificeringen i TREP packaging. Den her emballageklassificering, den måde, hvor I ser, at I skal udfylde det på. Det skal jo ske på komponentniveau, og det sker her i denne fane. Det første, man udfylder de her obligatoriske attributer, det er lidt om materialtypen, hvor meget en vejer. Og også elementtypen for, er det en flæske eller lignende. Alle de informationer, dem udfylder I først her under fane detaljer. Og efterfølgende, så går I ellers til den her emballageklassificering. Her er der tage stilling til, om der er tale om engangsemballage eller genbrugsemballage. Engangsemballage, det vil jo typisk være, der er glas i et godt eksempel. Glas, det vil syntøjsglasset, vil havne i min glaskontainer. Så der vil den komme til genbrug, men den skal udfyldes her som engangsemballage. Over i den anden kategori, hvor det er genbrugsemballage, så er der tale om emballage, som kører flere gange. Det kunne være pallere, eller kar, eller buer. Der, hvor de egentlig har en tendens til at blive brugt flere gange, og ikke i og for sig. Nødvendigvis havner som affald første gang. Men hvis man har den type af emballage, så mærker man det herovre, og naturligvis på komponentniveau. Det næste, man ellers går til, er at udfylde emballagetypen. Her kan det være almindeligt affald, farligt affald eller restaffald. Hvis vi fortsætter med glas, så vil det være almindeligt affald, for det vil gå i glaskontainer. Restaffald, det vil være forbrænding, og farligt affald, ja, den kender jeg. Det næste, man så ellers gør, er at udfylde materialkategorien. Så man vælger, hvilken materialkategori, som der er taget en til en ud fra bekendtgørelsen, er der tale om. I syltetøjscenariet, så er det jo glas. Klikker på gem, og herefter, så vil der komme nogle simpelthen digisterede designkriterier frem, som man så skal udfylde. Her, der er ligesom, I så i videoen, det er en drag-and-drop-funktion, som man vælger den, der afspejler det materiale, som der er tale om. De designkriterier, I ser her, der vil klart anbefale, at I netop har noget, I kan støtte jo op af, et datablade eller lignende. Bare nogle informationer, der fortæller om, at består mit materiale af den ene søjle, den anden søjle eller den tredje søjle. Og så bliver I ellers bedt om at tage stilling til nogle kategorier nedad farven. Er der nogle integrerede komponenter, kunne der også være? Når den er udfyldt, og I har udfyldt hele gradueringen her, så vil I ellers få en placering, om den er lav, medium eller høj. Og denne udfyldelse her, det vil være det konkrete, hvad skal vi sige, resultat i, når I ser rapporten og når I danner den, om I vil blive placeret i rød, gul og grøn, og fordele på de forskellige kategorier, hvor mange kilo er der i husholdning, og hvor mange kilo er der i erhverv, og så den totale sum i alt. Men den her, den kræver ekstra opmærksomhed, og det er den, vi i hvert fald vil anbefale, at man lægger særdeles vigtigt ud. Godt. Det, som vi hører stadigvæk og har hørt i efterhånden mange år, og stadig anerkender, er en af de helt store, hvad skal man sige, høgler, de ting, man skal overkomme og finde, er det sværeste. Det er simpelthen at få den viden om, hvad ens emballage konkret består af. I illustrationen her, så ser jeg, at der er en side, hvor den er sat op med der, hvor viden er omkring emballagen, mod den side, hvor ansvaret for emballagen består af. Det er et udtryk for at sige, at den virksomhed, som konkret er procentansvarlig i Danmark, ikke nødvendigvis er den instans, der har informationerne eller viden om, hvad ens emballage består af. Typisk skal man tilbage i sin værdighed, enten til en private label producent, eller måske helt tilbage til en emballagefabrikant, og høre, hvilke materialer består mit glas af. Hvordan er dens opbygning, for at jeg kan besvare de designkriterier? Og det er der, der kan være en uforudsigt eller en lidt større arbejde, end man lige regner med i, hvordan kan jeg få det her nemt indsamlet. Hvis I er inde i systemet hos os, så er det muligt, hvis ens leverandør er medlem af GZTreat Packaging, at man så kan få tilsendt de informationer, så de ligger der klar og udfyldt. Der er selvfølgelig også den mulighed, at vi har et, hvad hedder det, et supply letter, et brev til leverandører, man kan downloade og sige, jeg har, kære leverandør, jeg har behov for X, Y, Z informationer, for at kunne live op til at udvide procentansvar her i Danmark. ved I være venlige og levere disse informationer, så kommer jeg også til at vise lidt et Excel-arkt-metode, hvor man kan få noget Excel-import, at simpelthen sende et konkret Excel-schema til sin leverandør, få den tilbage og så importere det selv. Og så har man ellers også de informationer, man skal bruge til at kunne lave graduering. men det er at anerkende, at den her kæde, man kunne godt stå i en situation, hvor at ens emballagefabrikant faktisk er uden for EU's grænser, og måske heller ikke er bekendt med, at der findes noget, der hedder en ulyde procentansvar. Og så skal man ellers forklare, jamen det har jeg behov for, fordi jeg skal leve op til den og den bekendtgørelse af Danmark. Men med det sagt, så her efter nogle år, så oplever vi, at markedet er mere modent, at man kan få hurtigere informationerne frem, end man kunne før. Så det er også min forventning og mit håb, at I går igennem, når det er, at I skal til at indsamle jeres data. Og så er det, at systemet er jo bygget på det element af, at hvis det er leverandøren også at abonner her på GC-treat Packaging, at man så kan få det sendt til hinanden. For typisk har leverandøren måske også nogle andre kunder, og er inde i forvejen, som de deler med. Og så vil det måske være nemmere at kunne komme den vej igennem. Men ja, der er et stykke arbejde i at kunne få de her emballageinformationer. Og den måde, I kan indsamle det på, er jo blandt andet enten få det tilsendt her fra, hvis jeres leverandør er medlem af GC-treat Packaging, så få dem herfra. I kan vide herfra det brev, der forklarer lidt om, hvorfor I har behov for det. Og ellers så er der det her Excel-ark, som vi viser lige om lidt til, hvis man har mange produkter, som hjælper til at oprette produkter, emballageenheder, komponenter, og lave de her forbindelser til hinanden. Man kan ikke i Excel-arket lave systemer, at simpelthen fortælle, hvor mange der er primært i den her kolde kasse. Det kan man ikke, og man kan heller ikke udfylde miljøgraduering. Det skal fortsættes inde i systemet, men man kan bruge det som en måde at komme i gang på. På sigt til dem, der kender vores andre systemer, vil det også være muligt, at der er et større sammenspil mellem GC-treatsink og GC-treat packaging. Men det er en Excel-import til det basale. Det nemmeste vil klart være, hvis de er inde i systemet, at man så kan fordele det med hinanden, og ellers er der selvfølgelig altså den her manuel indtestning, som jeg personligt vil anbefale, at man lige gør i hvert fald en gang eller to, eller hvis ikke flere, sådan så at man har under huden, hvad er det konkret, man går igennem. Her, hvis man skal hente det her Excel-ark, så kommer man ind på forsiden inde i GC-treat packaging. Op ved dashboardet, så er der et felt, der hedder opret nyt, eller også import. I klikker så på import. Her, så vil I få muligheden for at uploade en fil, eller downloade en template. Når I så downloader den template, så vil I få muligheden for, om I skal have ét ark, eller om I skal have flere ark. Her, der har jeg valgt ét ark for eksemplets skyld, men har man flere liberandører, så kan man gøre sig selv den tjeneste, at man så downloader de antal Excel-ark, som man har af leverandører. Så har jeg ti leverandører, vil jeg downloade ti Excel-ark, og så vil jeg sende dem ét individuelt hver især. Det gør simpelthen af den årsag, at Excel-arket, det har vi bygget et unikt idé ind. Sådan så, at hvis nu leverandørerne vælger at arbejde med det på samme måde, og at det nogenlunde har de samme navne eller lignende, så kan systemet kende forskel på, at Excel-ark A kommer fra her, og Excel-ark B kommer fra her, på det her unikke idé. Så som tommelfingerregel har man ti leverandører, så downloader man ti unikke Excel-ark, og så importerer man det, og så vil det kende fra hinanden. Nu er formålet i eksemplet her, at vise, hvordan det ser ud, og det der, hvor manuel indtastning sagtens kan være, i hvert fald for sådan en som mig, jeg kunne godt have behov for lige at få nogle visuelt hjælp til, hvad er det, der sker her. For det her, som I ser i kolonnerne, det er en til en af de felter, som I så inde i systemet. Så det er totalt Excel-baseret. Det her, det er produktfanen. Det er alle de produktværdier, man kan udfylde. GTIN og intervarenummer og brandnavn og således. Nederst i fanerne er der så også, hvilket produkt skal associeres til hvilken emballageenhed. Så der kan man også oprette packagingkomponenter, og man kan oprette packagingenheder. Og så kan man ellers samle de ting på en matematisk metode. Alt det er rigtig godt, hvis man har mange produkter, og man er super færdig til den. Så det vil jeg anbefale, at man gør, hvis man skal bruge det til at komme i gang. Altid. Nu kan man jo stå i sit arie, og nu forsvinder jeg også lige om lidt igen. Men her, hvor man skal til at dele data med sin retailer. For skal man dele sin emballagedata, hvis man tænker på den kæde af, hvor ansvaret er placeret til, hvor viden er, så kunne man godt stå i en situation, hvor man her er private label på, eller bare skal levere nogle emballagedata til der, hvor ansvaret er placeret. Og så er det her en tjekliste for egentlig at komme i gang på, hvordan gør man det. Man starter med at oprette alle sine produkter i produkthierarkiet. Så hvis det er sylgetøj, så opretter man sylgetøj med streggråden. Man opretter koldekassen med streggråden. Pallen, der er det nok ikke sikkert, at et streg eller et tigetind er der. Hvis man har det, kan man gøre det, men man skal ikke oprette et tigetind for det. Men man opretter simpelthen de produkter, der er i hierarkiet. Det er næsten, når man har oprettet de produkter, så ser man forbrugerenheden, altså sylgetøjet, den har emballageenigheden, der hedder sylgetøjglas, låg og label. Så det er det primære. På det næste produkt, Koldein, så laver man en association og linker til Koldein og siger, at den her koldekasse har det sekundære. Det består af en koldekasse og et logo og måske også noget tæben er ansvarlig for. Det næste kan også sagtens ske på paleniveauet. her er jeg måske ansvarlig for noget paleniveauet, så det opretter også. Det sidste, man gør, er så at samle alle de enheder, som man har i et emballagesystem. Og så går man ellers ind på hvert produkt og så siger, produktet her vil jeg gerne dele med den retailer. Søger man den frem, og så vil det være arbejdet. Har man trade sync hos os, så er der også en ekstra arbejdsgang. og der vil jeg anbefale, at man kigger på eventuelle vejledning for den del. Men her er der arbejdet, ja, struktureret i en trin for trin, hvor man starter med at oprette produkterne, linker det til den emballageenhed, og så sender man det ellers afsted og måleretter det, den retailer, man har behov for. Hvad man siger, alt det her er kommet i gang. Der skal der jo også helst være en gullerod her for enden, der siger, hvordan får jeg så de konkrete resultater? og egentlig et overblik og et sitemang til, hvad er det, jeg skal gøre bedre ved min emballage, og hvad er det, jeg konkret skal indberette her til min kollektion. Og det vil alt sammen blive afspejlet i netop rapporten til indberetning her. Her ser I et eksempel på en rapport til indberetning. Den er dannet ud fra netop kommodenter, samlet enheder ud fra de produkter. Man har oprettet ny rapport, så har man sagt på de produkter, det er omfattet, at jeg har solgt x antal af produktet her. Man har fordelt så og så meget. Det primære niveau går til husholdning, det sekundære kan gå til erhverv, det samme gælder det tertiære. Og så har man også fordelt ansvaret at sige, jeg er ansvarlig for måske det primære og sekundære niveau, men jeg er ikke ansvarlig for det tertiære niveau, som kunne være det generiske eller lignende. Der er nogle processer, og jeg vil så anbefale, at man så tager et webinar særligt på, hvordan man klarer rapporten. Det har vi også nogle særlige webinarer for. Men de ting, man tager stilling til her, der vil det konkrete output være lige præcis det her. I kan se, at det er fordelt på materialkategorierne, og det er derfor, der har været så, og ligger så meget fokus på netop miljøgradueringen, for det er her, hvor det bliver placeret i en klassificering, rød, gul, grøn. I kan også se affaldsstrømmen, om det er restaffald, almindelig affald, eller farligt affald. I kan også se, om det er rød, gul eller grøn, og hvor mange kilo, der så ellers er fordelt på det kommercielle og på husholdning. Det, I også kan se øverst oppe på fanerne, er, at der er den, der taler om engangsamballage, men jeg kan også få nogle informationer om, hvad der er tale om på genbrugsamballage. Så har jeg en masse pæller, som jeg på et tidspunkt skal tage indberedt på, så vil det fremgå herovre. Har jeg noget omkring engangspladsdirektivet, så det her SUB, som der også er omfattet her, så vil jeg også have et overblik over det. Og jeg vil også have en samlet totalsum for, hvor jeg er undtaget for ansvar, placeret både på husholdning og erhverv, i den fordeling, jeg nu har levet. Her vil man få nogle rapporter, som man så kan se tilbage på for hver måde, og have det overblik, efter man ellers kommer i gang med at leve det. Så det vil egentlig være det fristillende resultat til slut, som man egentlig kan bruge til, hvad er så det konkrete afbud. Det er jo bygget ud for, hvad det er, som kollektivordninger også har behov for, men også til, hvad kan jeg bruge her, og hvad kan jeg rette til på, hvis det er, at jeg skal have et bedre kategori i mad- og drikkevarer karton. Et eksempel kunne sagtens være, at man netop har en mad- og drikkevarer karton, hvor det integrerede komponent, det er måske et plast-element. Da jeg tager stilling til det i mit designkriterie, så er det årsagen til, at den bliver i en rød kategori, det er, at jeg har det her plastiklog, som gør, at jeg får en rød placering. hvis jeg nu fjerner det her plastlog, og så gør det som en integreret del af min mælkekarton, så kunne jeg få en anden graduering. Så kunne jeg faktisk ryge hen helt ned i en grøn kategori. Og det kunne netop være et incitement, man går tilbage til ud fra produktudviklingen, som det udvide procentansvar jo egentlig handler om, og sige, hvordan kan vi skabe noget bedre emballage. Så har man altså noget her, man kan tage med videre, hvor det bare lige en lille bagom. men det er jo så det konkrete, som man forhåbentlig skal ende med, efter at man har været igennem, hvordan man arbejder med emballage i det ting. Så har vi lige nogle gode råd, inden vi har videre. Vi vil anbefale ikke, at man læser bekendtgørelsen fra ende til ende. Nu har vi jo taget bekendtgørelsen og bygget et system ud for det, men der er jo en vejledning, bare sådan, at man er bekendt med reglerne på en, hvorfor række ud til sine leverandører. Ultra vigtigt. Det her kommer til at ske. I kan levere data her igennem, eller gøre det på den eller den måde. Og også, hvis man er i tvivl om en graduering, at man har kontakt til dem, fordi det er typisk der, hvor den viden er omkring det. Nogle gange kan kollektivordningerne også hjælpe med det, og bistå med det, men viden vil være der, hvor emballagen bliver produceret. Og hvis man har behov for hjælp til at komme i gang, det er rent en lille hjælp, noget vi vil anbefale. for at man begynder at få sig et billede af, det er cirka sådan her, min arbejdsgang vil være, så start med den emballage, som man har mest af. Så hvis jeg er sylvetøjsproducent, så vil jeg ikke starte med at oprette de små varianter. Så vil jeg tage min bedstsellere, og så sige, det er der, hvor jeg har mest emballage, så nu går jeg i gang med det arbejde. Og så ser jeg ellers, hvordan jeg stille og roligt kommer ind i det. Perfekt. Her der ser jeg lidt om priserne. Vi er jo en NGO, så det er opdelt lidt anderledes. Der er et medlemskab i organisationen 650, så er der et abonnement på systemet 1250. Hvis man kun skal levere data til sin retailer, så er det selvfølgelig det, man betaler. Skal man bruge det til rapportering, så vil det yderligere have en pris på de her 5.500. Og ellers er det så alt afhængigt af, hvor mange produkter man har inde i systemet. Så hvor mange produkter er der oprettet, så har vi nogle forskellige placeringer. Alt det og den her prisårsigt, den findes hos sin pigeniside.