Optaget Bliv klar til omstillingen til 2D stregkoder webinar

Først og fremmest hvem er jeg? Jamen, mit navn er Mads. Jeg er seniorspecialist hos GS1 Danmark og det er jeg indenfor alt det hedder standarder og sustainability. Så bæredygtighed og standarder. Det som er mit mål, at I skal have med fra webinaret, det er at I skal have en forståelse for hvad det er forskellen på 1- og 2-dimensionelle stregkoder er. I skal have årsagerne til at de her store spillere globalt set omstiller sig og hvorfor vi i Danmark jo også må følge med. Så kommer der nogle tips og tricks til hvordan I kommer bedst muligt fra start og så får vi os lige berørt lidt omkring hvordan tidshorisonten på den her omstilling eventuelt kommer til at se ud og hvad vi regner med der. Så også hvilken hastighed at man nok skal begynde at kigge lidt mere alvorligt på at hoppe med på vugnen. Men GS1 er jo en medlemsorganisation. Vi er en global not for profit standardiseringsorganisation som laver supply chain standarder. I Danmark har vi omkring 12-13.000 medlemmer. På verdensplan er det på den anden side 2 millioner. Vi er dem med stregkoderne, men vi laver også alt muligt andet. Så de fleste stregkoder i hele verden er standardiseret efter GS1 standarderne. Men vi laver også standarder for hvordan man deler data igennem datadeling og systemer. Hvordan man strukturerer dem. Og derfor har vi rigtig meget at gøre med al den her digitalisering som følge af behovet for grøn omstilling. I Danmark er vi klart stærkest på alt der hedder den ordinære detailsektor, men så også på healthcare, som det hedder i vores sprog sygsektor. Hvor vi blandt andet laver en del arbejde med farmaceutiske receptpligtige mediciner, men vi også arbejder med de nye superhospitaler og infrastrukturerne bliver bygget op. Men i kernen er vi neutrale not for profit og forsøger at udbrede standarder inden for supply chain, som bygger et fundament, som virksomheder som jer kan bygge og vækste jeres forretning på. Men det vi egentlig gør, sådan helt lavpraktisk, det er at vi udvikler og udbreder og varetager et globalt system af standarder. Standarder kommer jeg til at høre mig sige flere gange. Det gør vi sammen med vores medlemmer og det gør vi for vores medlemmer. Så vores standarder plejer vi at operacere ind i tre dele. Det skal vi ikke duelt for meget ved, men den øverste er vores Identify standarder, som omlade handler om identification. Det er hvordan man identificerer et produkt, en lokation eller en forstandelse. Det kunne være stregkodenumret på varen nede under stregerne. Det kunne være det GLN-skostreg i endenummer, som I bruger til at fakturere med jeres kunder, måske endda i det offentlige. Det kunne være det SSCC Track & Trace nummer, som I får tilsendt af bl.a. Portsnord, når I køber noget på nettet for at kunne spore jeres pakke. Det er også det nummer, der gør, at man kan spore paller igennem en værdikæde. Så har vi vores standardlag, der hedder Capture. Det handler om datafangst. I bund og grund handler det om stregkoder, blandt andet. Hvordan man kan kode informationer ind i en stregkode, så man kan scanne det og sige BIP, i stedet for at sidde og teste ting med fingrene. Fordi så ved vi alle sammen godt, at vi har en vis fejlrate på, når vi tester forkert. Det har sådan en scanner væsentligt nemere været. Det er også det, vi skal snakke om i dag. Det er stregkoder, datafangst og de nye 2D-stregkoder. Nederst har vi vores sharestandarder. Det er de her lidt mere avancerede størrelser. Det handler om dataudveksling. Det handler om datastrukturering. Det er, hvordan man udveksler data mellem aktører, mellem samhandelspartnere og også op mod offentlige lovgivningsinstanser og lignende. Det behøver vi ikke snakke så meget om i dag. Men det vi er her for at snakke om i dag, det er at GS1 Danmark, som en del af det her globale GS1, er med i det, som i virkeligheden bliver omtalt som en global transformation. Og det er en global transformation om at gå fra 1 -dimensionelle stregkoder til 2-dimensionelle stregkoder. I det her tilfælde er det en QR-stregkode. Ambitionen på verdensplan fra GS1, det er at detaljhandlen ved udgangen af 2027 skal være i stand til at scanne og afkode alle 2D-stregkoder i GS1's bibliotek af standarder. Hvilket betyder, at man som leverandør og brandowner frit kan vælge den type stregkode, som vil være mest gavnlig for ens forretning. Det er en global ambition, og det er en ambition, som GS1 har fået skabt i samarbejde med vores globale stakeholder network, blandt andet vores globale bestyrelse. Og så er den jo så ellers blevet accepteret ud i alle GS1-kontorene, som jeg vidste ikke fik nævnt, men der er 116 af dem. Så det er en relativt driftig organisation. Så det er det, vi kigger ind i. Udgangen af 2027. Men der kan være nogle rigtig gode grunde til at komme i gang allerede i dag, allerede i går sådan set. Fordi der jo også er nogle spændende fordele, der følger med det her. Ikke bare krav og tvang. Yes. Hvad drejer den her udvikling sig så egentlig om? Jo, udviklingen fra 1D til 2D stregkoder, der hører jeg en lille historie med. Det må I bære over med mig. Men vi kommer fra en fortid, som mange af os jo, de fleste af os jo kan huske, fordi så lang tid siden er det ikke. Det vi snakker om, 5, 6, 7, 8 år siden. Hvor de fleste produkter kom bare med én stregkode. Der kom typisk en ERN 13 stregkode på, som gør den kan sige bip nede i butikken i kassen. Og så er det sådan set det. Der hvor vi er i dag, der har vi en stigende mængde produkter, som bliver sendt på markedet med alle mulige forskellige stregkoder på. Vi har stadigvæk ERN 13'eren, som gør man kan sige bip i kassen i butikken. Men vi har måske også én eller flere QR-stregkoder, som bare bliver brugt til noget kommerciel markedsføring. Det kunne være en Instagram-side, what have you. Så har vi måske også rigtig mange produkter faktisk til nogle gange skjult, nogle gange overhovedet ikke skjult. ISO-datamatrix, som leverandøren af emballagen har sat på, er udelukkende årsager, der skal hjælpe dem. Og det er ikke rigtig de andre, der ved, hvad den stregkode faktisk gør. Så kan der måske sidde noget tag på, som hjælper med noget teorisikring. Men fælles for det her, det er, at hver af de her enkelte databærer eller stregkoder har sit helt eget formål. Og det er ikke super hensigtsmæssigt. For det første kan det være svært for en kassemedarbejder at finde ud af, hvilken stregkode er, de skal forsøge at scanne. For det andet kan der være scannere, som godt kan læse de her andre typer stregkoder. Gør det, men fordi der ikke er nogen information inde i, de kan bruge til noget, så kan det være med til at sande systemet. Så der kan opstå en masse uhensigtsmæssige situationer på baggrund af det her. Det vi er midt i lige nu, det er så den her overgangsfase frem mod 2D-stregkode. Overgangsfasen kommer til at handle om, at vi får rigtig mange varer, kommer til at stadigvæk have en 13-stregkode, men ved siden af kommer man så til at have en GS1 2D-stregkode, som så kan bruges til alt det andet. I fremtiden, der hvor vi skal hen, post 2027 eller før, hvis vi nu er lidt hurtigt på bagstrækker ind i Danmark, så har vi altså kun én stregkode. En eneste stregkode, som kan løse alle de her behov, som gør, at vi i dag har alt for mange stregkoder på forsvaret. Fundamentet for at gøre det her er allerede på plads. Standarderne findes, som man gennemt i princippet gør det allerede i dag. Og som et forgangsland, som Danmark gerne vil fortsætte med at være, så kunne man argumentere for, at det måske også var noget, som vi skulle give os i kast med før deadline. Så. Hvorfor de her 2D-stregkoder? Hvorfor er det, at vi ikke bare kan blive ved med at bruge en 13-stregkode? Hvorfor er det, at man må kigge på nogle af de her nyere teknologier? Du ser nye, så nyt er det ikke QR-stregkoderne, som vi kender det er fra 1994, så har jeg lyst til at sige. Så det er jo ikke ligefrem nyt. Men hvorfor egentlig 2D-stregkoder? 2D-stregkoder har en række tekniske fordele, som kan være interessant i forskellige applikationer. De kan læses hurtigere, de kan scannes på længere afstand, de er generelt mere robuste og kan blandt andet laves, så man kan ødelægge op mod en tredjedel af dem. De kan indeholde mere data, og så kan man typisk også lave det mindre end en ERN 13. Det vil sige, hvis man nu er en emballagedesigner, som af en eller anden grund ikke synes, at stregkoder er flotte, så er I ikke venner af mig. Det er jo også fair nok. Så kan man jo få lidt mere plads på sin emballage til alt sjov, men stadigvæk få alle benefits af det. Det som er det mest interessante for sådan en som mig, og nok også for jer, det er selvfølgelig deres evne til at holde mere data. Og det er også det, der gør, at de kan indfri alle de her forskellige behov, som en ERN 13-stregkode simpelthen ikke kan. For den kan kun indeholde 13 siffre. Hence the name. Med den her øget datamængde og det her større indhold i stregkoden, så kan vi rigtig mange spændende ting. Hvis vi tager en helt almindelig værdikæde, hvor vi har en producent, som laver nogle produkter, og de her produkter får så en 2D-stregkode på fra GS1. Den indeholder bare det samme stregkodenummer, som ERN 13'eren plejer at gøre. Der skal ingen nyttighed på, for produktet er stadigvæk det samme. Så indeholder det måske en bedstfør-dato og et batchlotnummer. Det er jo ikke sort magi. De her informationer findes jo allerede et andet sted på produktet, bare i menneskelig læsbar format. Nu er det i stregkoden. De her produkter bliver pakket i kolde. De her kolde bliver smidt på en palle. Og så bliver de så ellers shippet afsted til en retailer, til en butik, hvor pallen bliver modtaget, koldeen bliver pakket ud, og varerne bliver sat på hyn. Varerne har stadigvæk de samme informationer på sig i 2D-stregkoden. Og nu bliver de så solgt i kassen. Det, der er smart her, fordi kassen nu lige pludselig så fremt, at supermarkedet har sat deres system op til det, kan scanne en 2D-stregkode. Så kan kassen gå ind og tjekke, at HØV er bedst før datoren faktisk allerede overskrevet. Eller er det en sidste salgsdatu, der er allerede overskrevet. For så må den jo ikke blive solgt. Og er batchlotnumret eventuelt tilbagekaldt, eller er den egentlig god nok? Så det kan man gå ind og lave et lille tjek på. Det spændende ved det her er jo også, at man så kan indføre nogle automatiske rabatter, hvis holdbarhedsdatum nu er tæt på, til at motivere en forbruger til at købe dem. Men hvorom alting er, det her produkt går igennem, det er blevet tjekket. Både holdbarhedsdatum og batchnummer er ikke blevet blacklistet af nogen. Så det går videre til forbrugeren. Forbrugeren går hjem, smider det køleskabet. Alting er godt. Der kan så ske det, at en producent efterfølgende kan have behov for at tilbagekalde en vare, som allerede er røget ud til forbrugerne, men som de bagvendt finder ud af, at der faktisk er noget galt i. Der kan være illustrerer i olepølsen, der kan være glaskår i babymosen, der kan være alt muligt galt med de her produkter, der gør, at man altså ikke må spise dem. Hvis det er nogle fødevarer fx. Det smarte ved det er, at hvis jeg som forbruger har handlet i en butik, hvor jeg fx er medlem af en lojalitetsklub, så har jeg måske allerede fået min digitale kriterie. Hvis supermarkedet ved, hvad jeg har købt, og de har scannet dem i kassen, så ved de også, hvilke batchlotnummer og holdbarhedsdatoer jeg har med hjemme. Det vil sige, at hvis de modtager et tilbagekald, så kan de via min lojalitet sætte penge mig og så sige, at lige præcis det der babymos, lige præcis den der rollepølse, den må du så ikke spise. Smid den ud, kom ned i butikken, vi erstatter den selvfølgelig og kommer med en ny. Så det er nogle af de her ting, som man kan, og som man faktisk kan komme hele vejen ud til forbrugeren. Det er jo også nogle af de her årsager, der gør, at de her store, store virksomheder er i gang med omstillelser, og de her, der er vist en 21-22 detailhandelsgiganter, har jeg allesammen kommittet sig til at støtte GS1s ambition om en overgang ved udgangen af 20-27. Det vil sige, at de kommer til at omstille sig. Vi snakker L'Oreal, vi snakker Nestlé, vi snakker Procter & Gamble osv. osv. Nogle af de her absolut største virksomheder inden for nok jeres sektor i verden, gør altså det her. Og de kommer således til at omstille sig, og alle deres produkter kommer til, efter 20-27, kun at have én stregkode på sig. Og det er en tolig stregkode, og det betyder jo altså, at der er en påmindelse til Danmark her, at hvis man er retailer og gerne vil være med at sælge produkter, fra de her brandowners, så skal man omstille sig. Fordi de kommer ikke til at lave særproduktion til Lille Danmark. Hvorfor omstiller de sig så? Udover de her teknologiske fordele og de her fixfaktierier og smarte ting med 2D-stregkoder med at de kan ødelægges og have mere data. Så når vi ligesom går helt ind i materien, hvad er det så, der gør at de har den her motivation? Jamen det er fordi de sådan set ligesom os og sammen med GS1 har kommet til erkendelsen af, at fremtidens detailhandel, den kommer til at blive bygget på to af de her mest supply chain-mæssigt skelsættende opfindelser for det 20-100, nemlig internettet og stregkoden. Det vil sige, at en stregkode kommer i fremtiden ikke kun til at kunne være en såkaldt dum stregkode, som bare har et tal inde i sig, som identificerer produktet. Den kommer også til at have en tilkobling til nettet, hvor der kan være meget mere information i. Og det er jo det, som GS1 arbejder på her. Grunden til, at man så gerne vil gå ind og lege med det digitale og forsøge at fange forbrugeren på deres smartphone og andre devices, I vejetidens, jamen det er, at i 2022 så havde 94% af voksne danske forbrugere en smartphone. Det taler altså sønligvis kun stedet. I 2020 så kunne vi se, at virksomheder i Danmark brugte 72% af deres marketingbudgetter på digital markedsføring. Så det er her det hele foregår. Vi som moderne forbrugere bruger alt for meget tid på vores smartphones, og vi har den i hånden hele tiden. Så det er klart, at det er her man som brandowner skal forsøge at ramme sine forbrugere, hvis man gerne vil interagere med dem. Samtidig med det så oplever rigtig mange brandowners, at der er større og større krav til mere information, både for forbrugerne, men også for lovgiverne. Og samtidig med, at vi bliver tvunget til, at vi skal reducere vores emballager, fordi vi jo f.eks. i Danmark indfører producentansvar på emballager. Så vi har mindre plads, men vi skal facilitere mere information. Det kan vi ikke gøre på selve emballagen. Det skal vi gøre via et link mellem emballagen og internettet. Det er ligesom vejen frem i det her. Så hvis vi snakker QR-stregkoder og GS1-standarder, så matchet mellem de to giver nogle rigtig spændende potentialer. Det er en mulighed for især brandowners til at køre direkte forbrugerkommunikation gennem lige produktets emballage, gennem stregkoden på produktet. Fordi det er stregkoden på produktet, som også kan scannes i ydergangskassen, så kan man kommunikere til sine forbrugere om lige præcis det produkt, som forbrugeren har i hånden. Det kan være helt præcis den her havredrik, og ikke den fra naturlig over ved siden af. Man kan dele informationer til både forbrugere og samhandelspartnere, som bliver krævet gennem lovgivningen. Der kommer mere af det. Det kan vi lige så godt se i øjnene. Man kan forbedre en købs- og brugsoplevelse, hvis man nu fx gerne vil fortælle sine forbrugere omkring opbevaringsanvisninger for ens produkter. Hvad betyder en bedstfør-dato egentlig? Betyder det, at produkten nødvendigvis er blevet for gammelt, eller kan man egentlig godt lave den her C-lugte-smagetest for at se, om det virkelig ikke er fint nok? Man kan supportere ens generelle bæredygtigheds- og CSR-mål. Ens madspild kan være noget, som man som enten retailer eller fødevareproducent kan være interesseret i. Man kan facilitere noget mere salg. Man kan jo fortælle omkring ens andre gode varer. Og så er det rigtig interessante for mange, at når man har QR-koden på varen, og så fanger forbrugeren i ens kommunikation, så ejer man også forbrugsdataen, der fylder med. Så man får noget web-trafikdata, som man altså ikke er vant til at have, og som man ellers kan betale i dyredomme for at få. Ja. Det her slide er lidt stort. Der står lidt mange ting med småt. Det er et slide, som egentlig skal illustrere, at der er fordele på tværs af hele værdikæden. Det vil sige, at det er altså ikke bare brandownerne, der får glæde af det her. Det er heller ikke bare retailisterne eller retailerne, der får glæde af det her. Det er heller ikke bare for forbrugernes skyld. Det er sådan set for hele værdikæden. Alle led i den vinder egentlig på, at den her omsætning finder sted. Det er jo selvfølgelig også en del af vores opgaver. Vi har jo medlemmer fra råstofproducenter til mærkevarer, til logistikpartnerne, til retailerne. Så det vil sige, at når vi går ud og ruller sådan nogle ting som det her ud, så er det jo til fordel for alle vores medlemmer, og ellers har vi ikke kredt i passet vores job. Så der er fordele på tværs af hele værdikæden. Det vi ser, nogle af de her fordele, der ligesom udmyndter sig. Nu har vi snakket meget brandowners, nu går vi lige over på retailerssiden. Kigger vi på Australiens absolut største retailvirksomhed, butikskæde, der hedder Woolworths, så har de via en overgang til todel stregkoder på et udsnit af deres varer formået at reducere madspillet med op mod 44% på sådan noget som fast kød. Det er jo både en helt enorm reduktion i forhold til CO2-tallet, men det er jo også en enorm reduktion i forhold til nogle varer, som er relativt dyre at spille. Så rent økonomisk er det her også en kæmpe gevinst, og den er faktisk så stor, at på trods af det her, for dem i hvert fald har været en lidt større teknologiinvestering, så ser de, at den faktisk betaler sig ind på under tre år. Så deres return of investment, deres ROI, er simpelthen på under tre år ved at skifte deres kasseterminaler ud og gå over til det her. Og det er sådan set kun på spildreduktion og så mere frigørelse af timer hos medarbejderne, som kan bruges til noget bedre, end at gå og kontrollere hylder hele tiden. I Norge, et land som vi også kan spejle os meget i i Danmark, der har Norsgruppen formået at reducere deres spild på fast kød med 18% i kædenmenu, som vi også kender herhjemme. Og de er nu ved at udvide og begynde at onboard flere og flere mærkevarer, og også herhjemmefra. Vi får jo også henvendelser på danske mærkevarer, der skal sælge til Norsgruppen, og de kommer jo også til at skulle gøre det her, hvis de vil fortsat sælge til det norske marked. Det går så godt for Norsgruppen, at deres mere lavpriskæde, Kiwi-minipris, som vi jo havde i Danmark engang, ikke har længere, nu også går i gang med 2D-strejkoder. Fordi de har simpelthen formået at få reduceret deres madspild meget i forvejen, men for at komme resten af vejen til at komme i mål med deres ambitioner, så er de simpelthen nødt til at gå lidt mere teknologisk til værk. Så derfor tager de så erfaringerne fra menu og putter dem over på Kiwi-kæden. Så det spreder sig også, og ikke bare i et lidt dyrere menusegment, men kommer nu også på mere discount-kæderne. Og det kan der være en rigtig god grund til. I Norge har de sidste år leget ret seriøst med ideen om at gøre det lovpligtigt at sænke prisen på varer, som snart udløber. Og det kan man gøre på to måder. Det kan man enten gøre ved at digitalisere det gennem en 2D-strejkode, så kassen automatisk går ind og trækker en rabat på, når der er en varer, der snart udløber. Eller så kan man gå ud og investere i rigtig, rigtig, rigtig mange små gule klistermærker, som man så kan gå og hyre en hel masse unge arbejdere til at sætte på varerne. Det virker ikke rigtig som en holdbar løsning den sidste del, så jeg kan godt forstå, hvorfor de vælger noget andet. Jeg forestiller mig, at vi meget snart til jer, der ikke har følt os som den slags nyheder, kommer til at have noget meget lignende i Danmark. Måske ikke lovpligtige nedprisninger bare, men i et EU-direktiv er der netop blevet stemt igennem EU-kommissionen, at der skal laves bindende madspilsreduktioner i detailhandlen blandt andet i Danmark og resten af EU. Og hvis det forslag også går igennem ministerrådet og parlamentet, så snakker vi bindende madspilsreduktion på 30 procent inden 2030. Det er jo et relativt højt tal. Det er jo et relativt højt tal, men heldigvis kommer det ret tæt på det tal, som vi så sammen med Københavns Universitet og et konsulenthus ved navn Norge har regnet os frem til, kan være potentialet for madspilsreduktion i den danske detailsektor, hvis vi omstiller os til to ministeriekole. Fordi på baggrund af cases fra både Norge og Australien og andre, så har det her konsulenthus sammen med Københavns Universitet regnet sig frem til, at på den danske detailsektor, så ligger der et potentiale på omkring 28 procent madspilsreduktion. Hvis man bredt i fødevarersektoren gik over til to-delsstrejkoder med holdbarhedsdator indeni. Og man må jo sige, at 28 procent kommer relativt tæt på 30 procent. Så hvis man kan hente de to procent vandvis, så er man jo faktisk allerede ved at blive målet. Så det kunne jo godt være noget, man skulle kigge lidt nærmere på. Så kan man jo kigge lidt mere ind i det tekniske. Vi kommer ikke til at gå alt for teknisk til værks, men jeg vil alligevel lige fortælle jer lidt om, hvordan det her virker. Så hvordan virker de her QR-koder med GS1-standard og CRI? Altså, I kender jo QR-koden. Mange af jer bruger den nok i forvejen til at lave markedsføringsvente QR-koder på ASL Malaysia. Men det, som det i Summersum afmændigt handler om, det er, at GS1 har udviklet en ny standard. Den hedder GS1 Digital Link. Som gør det muligt at kode en helt almindelig QR-kode, som vi kender den. Med et weblink, som der altid er i en QR-kode normalt. Men så også med nogle GS1-ID-nøgler. Så det vil sige, at strejkodenumret fra jern 13'eren, som vi kender, kan ryge med ind i weblinket sammen med noget mere information. Og det gør simpelthen set, at vi har lavet et match mellem de UAI-strukturstandarder, som bygger hjemmesideadresser, og så vores systemestandard. Og det er egentlig det, der gør, at man kan vise ens forbruger informationer direkte om det produkt, som de har i hånden. Fordi selve produktets strejkode i det er inde i weblinket. Det kunne se sådan her ud. Det her er et eksempel. I kan scanne den her strejkode faktisk og komme ind og se, hvor den kan lede jer hen. I kan også gøre det bagefter. Men det, der egentlig bor inde i sådan en QR-strejkode med GS1, det er det til linkstandarden i. Det er egentlig meget simpelt bare et brand-domænenavn. I det her tilfælde er det effektivt domæne, som GS1 ejer for at kunne lave sådan nogle demonstrationer som det her. Og så ligger der sådan set bare produktidentifikationen eller GTN-numret, som også er det, der bor i en 13-strejkode. Så relativt simpelt. Det gode ved det, det er, at så fremt ens detail, point-of-sales-scanner, kan læse en 2D-strejkode og er sat op til, at den måtte gøre det. Jamen så fisker den bare GTN-numret ganske som den plejer. Det vil sige, at IT-infrastrukturen her behøver ikke at blive lavet om, fordi den modtager bare ID-numret, som den plejer at gøre gennem næren 13'eren. Den får den bare gennem en QR-strejkode i dag. Det her kan så udbygges, fordi her er der jo ikke nogen holdbarhedsinformationer i, så det vil sige, at det her hjælper ikke nødvendigvis på madspildet. Men strengen her, hjemmesideadressen, kan sådan set i godsejren bare udbygges. Her har vi en udløbsdato, som så er tilføjet på det her specifikke produkt. Det vil sige, at nu kan vi begynde at bruge det til lagerstyring, nu kan vi begynde at lave automatisk nedprisning, nu kan vi begynde at lave alt det her for alvor rigtig sjove. Samtidig med, at vi stadig har en hjemmesideadresse, der gør, at vi kan kommunikere med vores forbrugere og sende dem alle mulige steder hen, hvor vi nu gerne vil have de skal ende. Det sidste, sådan lidt mere dybere detaljegrad, som måske vil være mere relevant, hvis man arbejder enten med medicin, eller med tobak, eller med dyre, vin og spiritus, jamen det er, at du sådan set også kan gå hele vejen og udbygge din QR-kode med et serienummer. Og det vil sige, at hver eneste enkelte produkt har en unik idé. Det har både GTN-nummeret, som siger, hvad det er for et produkt helt generelt, men så har den genstand, den enhed, har så også et serienummer, som gør, at du kan adskille to identiske receptpligtig medicinpakker fra hinanden, eller to meget dyre flasker af vin eller spiritus fra hinanden. Det kan jo være interessant i noget kopisikring, det er jo derfor, vi har det på receptpligtig medicin og tobak blandt andet. Det er for at kunne komme kopisikring til livs, at med at have serienummer på, så kan man simpelthen holde en hel styring ned på den enkelte enhed. Det kommer vi nok ikke til at se så meget af på ordinære fødevare. Der vil jeg på det kraftigste formåde, at vi kommer til at ende nærmere her, hvor vi har holdbarhedsdatoer, det kunne også være et batchlotnummer, det kunne også være begge dele. Der kan lægge mere information her, end det I bare ser her på skærmen. Så det er sådan set her, vi gerne skal hen. Der vil der jo være nogen, der sidder og tænker, at serienummereringer, og vi skal også, hvis vi skal have holdbarhedsdatoer ind i vores stregkode, så skal de jo printes i produktionen osv., så kan vi jo ikke gøre det i dag. Og det er måske også meget rigtigt, men heldigvis så behøver den her omsidding til 2D-stregkoder med GZDT-link, altså ikke at enten være Rolls Royce-løsningen eller ingenting. Faktisk så kan alle jo egentlig komme med ombord på det niveau, de nu ønsker at være på, for man kan bare starte på det første niveau, vi kiggede på. Det vil sige egentlig bare en URL, en webadresse med GTIN. Fordi vi anbefaler egentlig vores medlemmer at kigge på de her forskellige tre niveauer, udviklingsskridt eller hvad man nu vil kalde det. Man kan starte med en QR-stregkode med et URL-link og et GTIN, så kan du køre forbrug og kommunikation. Din stregkode vil også i fremtiden kunne scannes igennem en point of sale. Så kan du udbygge med en holdbarhedsdato og et bad slotnummer, så kan du begynde at lege med madspild, du kan begynde at lave tilbagekald og alt muligt andet. Det er selvfølgelig der, hvor jeg vil foretrække, at de fleste i fødevareindustrien Danmark bevæger sig hen. Og så kan man så gå helt ned i den nederste og begynde at lege med serienummerering, hvis man har nogle varer, som man af en eller anden grund har behov for at kunne styre ned på den enkelte enhed. Som sagt nok ikke ordinære fødevare, men nogle andre varekategorier kan det være meget, meget, meget vigtigt og interessant. Den måde, man kommer i gang på, jamen det er, at jeg til hver tid vil anbefale, at man starter med at få afgjort ens primære behov. Er ens største udfordring kopisikring? Okay, så kan vi lige så godt begynde at kigge på serienummerering, for ellers bliver det rigtig svært. Er ens forretningsbehov at kommunikere med ens forbrugere og fortælle omkring kampagner og lovpligtige informationer osv. Jamen så kan man sådan set starte på det hovedste niveau. Så er der jo ikke nogen grund til at starte på det, der er sværest og dyrest. Så kan man jo egentlig komme i gang langt hurtigere og nemmere. Så skal man afklare sine teknologiske barriere. Hvilke muligheder har vi for skand? Hvilke muligheder har vi for print? Kan vores scannere i kasseterminelerne læse to de stregkoder? Hvis ikke, hvad skal der så til for, at de kan det? Kan vores printer printe i produktionen, hvis vi vil have datoer og batchnummer ind i stregkoden? Hvis ikke, hvad skal der til? Så vil jeg tale med min samhandelspartner. For det kan være, at de har en holdning hertil, hvis man nu sælger til nogle af de store supermarkeder. Så kan det være, at de har et ønske om, hvor man starter. Og det kan også være, at de vil være klar på at løfte en del af en regning, hvis det er fordi, man kommer hurtigere i gang end andre. Og så skal man selvfølgelig starte en pilot, der hvor det giver mening. Det vil sige, at lad være med eventuelle ting, at de kan udrulle det her på alle sammen på én gang. Starte med en produktgruppe, hvor det giver mening. Hvor I både kan, men hvor I også kan få realiseret nogle af de her behov, som I identificerer. Og så referere tilbage til den her lille boks. Og vælg et niveau at starte på. Og kontakte eventuelt os. Og kontakte eventuelt jeres løsningsudbydere på Scannerprint. og spørge dem, hvordan vi kommer bedst i gang. Nogle af de barriere, som I kommer til at kunne møde, har jeg forsøgt at opsummere lidt på et slide. Er man leverandør, er man brandowner, så kan der være en barriere omkring noget i balads i design. Der skal være plads et eller andet sted til de her stregkoder. Især i den her overgang, hvor man måske kommer til at skulle have en af hver. Så skal man jo have styr på sin printteknologi. Skal man printe i produktionen for at have holdbredsdator med, så skal de jo kunne printes i takt med, at embalagen bliver påfyldt. Og kvaliteten skal jo stadig være god nok til, at de kan scannes ud på den anden side. Der kan være nogle udfordringer, der skal tweakes der. Så skal man jo også have nogle ambitioner for den her webtilgængighed. Det vil sige, at putter man et link ind i sin 2D-stregkode, så skal den jo også lede et sted hen. Så det vil sige, at ens marketing- og kommunikationsafdeling skal jo også være med på banen her. Og sørge for, at der er et sted, hvor man kan lande som forbruger. Ellers så giver det ikke så meget mening. Så skal man jo kigge på sådan noget som produktionshastighed. Skal man printe i produktionen, så skal man jo gøre op med sig selv, om man fortsat kan producere i den hastighed, man er vant til, eller om der er noget, der skal laves om. Er man retailer? Jamen så kan man opleve nogle teknologiske udfordringer. om ens point-of-sale-system overhovedet er parat til det her. Ens point-of-sale kan jo i dag læse en ERN 13 og tage GT'erne derfra. Men er det også klar til at tage yderligere informationer om varen? Kan det tage holdbarhed? Kan det tage batchnummer? Kan det tage andre ting? Er ens scannere overhovedet parate? Det er både point-of-sale, men det er sådan set også ude i baglagret. Er det nogle meget gamle scannere, der kun kan scanne 1D? Det er det nok ikke for de fleste. Men hvis det er det, så skal man jo også kigge på en investering her. Så skal ens lag- og styringssystem også kunne håndtere datorer, holdbarhedsdatorer på produkterne. Ellers så får man jo ikke høstet gevinsterne af ens madspilstiltag. Og så skal man jo også gøre sig nogle tanker omkring, hvis man har en lojalitets-app, hvordan spiller den ind i det her? Skal den kunne scanne de her? Skal den opbygges til at kunne nogle funktioner i forhold til det her? Så vil der være nogle fælles udfordringer, som både vil være i sammenspil mellem leverandør og retailer, men også hver for sig. Hvem vil gå forrest i branchen? Hvem har lyst til at være first mover? Det har nogle risiko, men det har også nogle ret store fordele ved at være først på banen her. Så skal man have kigget på ens afdelinger. Hvem driver det her hos ens virksomhed? Er det legal-teamet, fordi der er nogle nye lovgivninger, der gør, at vi skal leve op til noget? Er det ens CSR-afdeling, fordi vi har nogle bæredygtighedsmål, der skal indfries og kommunikeres om? Er det ens kvalitetsafdeling, fordi man har problemer med tilbagekald? Der kan være mange forskellige værdier i det her. Som sagt, det her er jo en omstilling, der kan levere på det hele. Men alt efter, hvilke primære forretningsbehov, man har identificeret, så skal man jo også være opmærksom på, at de her fagligheder skal være repræsenteret i et projekt, fordi det er i deres interesser. Og det kan også være nemmere at sprede et budget ud, fordi det handler også nogle gange om, hvor pengene til sin omstilling skal komme fra. Og det er klart, at jo flere fagligheder, man har i spil, jo nemmere kan det være at opnå funding til at gå i gang med det her. Og så er der den gode gamle hønne eller ægget. Vi har nogle leverandører, der sidder og ikke har lyst til at gå i gang, før detaljhandlen er klar. Og vi har nogle detaljhandlere, som ikke har lyst til at gå i gang, før leverandøren er klar. Og der skal vi passe på, at vi ikke bliver fanget i sådan en ond cyklus, hvor vi lige pludselig rammer 2227, og så er der ikke nogen i Danmark, der er klar, men alle andre omkring os er. Det er jo selvfølgelig det, vi skal sørge for, at vi ikke ender i. Det ville være noget skidt. Der er masser af materiel for GS1. Udover det her webinar, så er der en masse ting, man kan læse op på gennem vores hjemmeside. Der er nogle links her, som jeg vil anbefale, at man går ind og kigger. Der er nogle meget, meget, meget step-by-step praktiske guidelines til, hvordan man kommer i gang. Det er både som leverandør, det er også som retailer, det er faktisk også som teknologiudbyder, som løsningsudbyder på det her område.