Generelle videoer til gs1.dk
24. juni 2025Med en debat på Folkemødet 2025 under overskriften "Fra Spild til Sundhed – Kan vi knække koden til medicinspild og samtidig reducere medicinfejl?" satte GS1 Denmark gang i en vigtig samtale.
Fokus var et af de store paradokser i sundhedsvæsenet: Vi har både data og digitale løsninger, der kan reducere medicinspild og forhindre medicinfejl, alligevel tøver mange med at bruge dem.
Vi havde inviteret gæster fra PharmaDanmark, Danske Regioner, Næstved Kommune, Region Midtjylland, Medicoindustrien, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus som stillede skarpt på, hvordan sundhedsvæsenet, med simple teknologier som stregkoder og mere systematisk brug af data, kan tage et stort skridt mod både øget patientsikkerhed og mindre klimabelastning. Og måske vigtigst: Hvordan vi går fra viden til handling.
