Public & Healthcare
26. oktober 2021GS1-stregkoden giver produktet en global, unik identifikation - og sikrer bl.a. bedre lagerstyring, øget sporbarhed og hurtigt tilbagekald. En identifikation som er vigtig for forsyningskæden, sporbarheden og patientsikkerheden.
View transcript
Velkommen til GS1 Learn. Dette er dit e-lønning kursus i hvordan GS1 -standarder kan anvendes i sundhedssektoren. GS1-standarder giver dig mulighed for at identificere og kommunikere information vedrørende produkter, patienter, services og lokationer. Lad os se nærmere på præcis hvordan GS1-standarder kan anvendes til at styrke patientsikkerhed, sikre effektiv logistik og skabe sporebarhed helt ud til patienten. Her er Maria. Hun skal have en ny hofte. Maria skal møde op til hofteoperation på hospitalet. På hospitalet modtages Maria af en sygeplejerske. Maria får et patientarmbånd på og bliver undersøgt inden hofteoperationen. Undersøgelsen viser at Marias blodtryk er for højt. Ude i medicinrummet er sygeplejersken ansvarlig for at Maria får den rette medicin. Når sygeplejersken scanner stregkoden på sit eget identifikationskort og dernæst scanner stregkoden på medicinens emballage, registreres det let, hvem der er dispenseret hvilken medicin til hvilken patient. Samtidig sikres det, at patienten ikke gives medicin, der er udløbet eller kaldt tilbage af producenten. Stregkoden indeholder et unikt varenummer, et GTIN, som refererer til oplysninger eller data, der beskriver produktet. Data om produktet kan en producent også gøre tilgængeligt via en produktdatabase, så det er let at finde og kan udveksles, når det er nødvendigt. En stregkode scannes mange gange på sit rejse mod patienten. Når et produkt sendes videre til næste ledig kæden, scannes stregkoden. Det registreres, hvad der er sendt til hvem, hvor og hvornår. På stuen scanner sygeplejersken nu Marias patientarmbånd og medicin, for at sikre, at det er den rette patient og den rette medicin, der bliver givet. Administrationen registreres automatisk i patientjournalen. Alle kan se, hvilken medicin Maria har fået på hvilket tidspunkt og hvilken sygeplejerske, som har givet medicinen. For at sikre, at det er det rigtige operationskit, der hentes, scannes stregkoden på emballagen. Samtidig registreres det, at der er én mindre på depotet. Via stregkoden er det også muligt at kontrollere batchnummer og udløbsdato for bedre at kunne styre sit lager og sikre, at forældet eller tilbagekaldte produkter ikke anvendes til operationen. Marias patientarmbånd scannes på operationsstuen. På samme måde registreres produkter, der anvendes til operationen i patientjournalen ved hjælp af scanning af stregkoden. Stregkoden indeholder flere vigtige informationer, blandt andet et serienummer. Et unikt varenummer og et serienummer, f.eks. fra et hofteimplantat registreret i en patientjournal, gør det muligt at sammenkoble et specifikt implantat til en specifik patient. Operationen er forløbet, som den skal. Marias blodtryk skal stadig holdes under kontrol af den medicin, som lægen har ordineret. Lægen har opdateret Marias fælles medicinkort og sendt recepten til receptsøveren, så apoteket kan se den. Maria går på apoteket og køber sin medicin. På apoteket scannes stregkoden på medicinens emballage, inden den udleveres. På den måde er det ligesom på hospitalet, muligt via scanning af stregkoden, at kontrollere batchnummer og udløbsdato på medicinen, så forældet eller tilbagekaldte produkter ikke sælges. Samtidig nedskrives beholdningen på apoteket, når produktet sælges, og der foretages en automatisk kontrol af, om produktet er forfalsket. Der er meget, der skal registreres i et behandlingsforløb. Helt fra forløbet start til slut. Med GS1-standarder får du et verdensomspændigt system, der giver dig muligheden for unik identifikation, globalt anvendelige stregkoder og netværk til udveksling af data om produkter. GS1-standarder styrker patientsikkerheden, sikrer effektiv logistik og skaber sporbarhed helt ud til patienten. Alt dette er med til at styrke patientsikkerheden verden over.
